Vi skulle endnu engang prøve om vi kunne hive nogle af de invasive krebs ud af Furesøen, og der var også planlagt fællesspisning bagefter, hvor frugterne af det hårde arbejde skulle nydes.

Vi var 9 der ville dykke tirsdagsdyk, men da sæsonen er ved at gå på hæld, var afgang rykket 30 minutter frem.  Der var en sjælden set effektivitet så vi kom hurtigt af sted fra Farum – muligvis animeret af den liflige duft af slam, der i dagens anledning var omkring Farum og omegn.

Som så ofte før, var planen en lang tur over det blå, men vejret bankede os på plads og vi måtte forsøge os med det muliges kunst. DMI lovede 8-10 meter i sekundet fra klokken 14, så vi valgte at starte med et dyk på S.Fi.Proteus, af ukyndige stadig kaldt Eisfish (Eisfish minesprængte i samme område under sidste krig, men blev slæbt til Helsingør og senere hugget op) og så 2. dyk på Mirs vrag, på vej hjem mod Gilleleje.

Vi øjnede en mulighed for et af sæsonens sidste tirsdagsdyk, og efter lidt justeringer kom vi afsted, stort set til aftalt tid.

Corona-krisen havde luret hele foråret, og det var først omkring d. 1. juli, at det stod klart, at turen kunne gennemføres.

I denne tid er det ikke svært at planlægge en UV-jagt tur i god tid, for vejrudsigten lover aldrig under 25 ˚C og heller ingen vind. Så lørdag morgen mødtes vi allerede kl. 7 i klubben, så folk kunne fortælle røverhistorier fra sommerferien, mens vi fik båden ud af garagen. Dog ikke ubesværet, da det tog en time længere end normalt.

En overdådig vejrudsigt gav mulighed for langfart i Kattegat, og det var der flere der havde set. Først Allan, der slog turen op, og derefter en masse andre der meldte sig til, nogle forgæves, for deltagerantallet på langture er jo begrænset.

Tirsdagsdyk og nogenlunde vindstille, men der var en utrolig ubekvem strømprognose for Sundet, så vi skulle en tur i Kattegat, hvis vi ville i vandet.

Vejret var for godt til at være hjemme og derfor var det dejligt at Allan tilbød at lægge båd til tirsdagsdykket, da nu klubbens egne både var på udflugt til Norges nøgensnegleparadis.

Turen blev slået op på vanlig vis, men det var kun undertegnede og Bjørn der kunne afse tid til dette. Målet var som så mange gange før Robert.