Jeg bød op til dans, da jeg tænker et aftens/natdyk var noget at det fedeste, man kan lave en kedelig søndag aften, traditionen tro var Kim frisk. Desværre var der ikke andre det kunne løsrive sig fra sofaen, der var nok Barnaby i TV.  Der var vind fra SØ så vi ikke kunne komme i det sædvanlige hul ved Trykkerdammen.

Vejrguderne har været ualmindeligt ondartede mod dykkere gennem længere tid, så det var om at tage chancen, da der var tørvejr og et diminutivt vindhul på samme tid. At det var tidligt for mange var klart på forhånd, men vil man i vandet så koster det jo på den ene eller anden måde…

Der var pæn aktivitet ved svømmehallen og selv om der var indløbet et par frameldinger, endte vi med at være 6 mand der kørte fra svømmerhallen, og Klaus, der ville støde til i Gilleleje, hvilket vel er ok for en ulden dag i januar.

Endnu en gang er cognacen forsvundet i Furesøen, og da vi ikke er glade for varm cacao uden smagsforstærker, måtte vi vi sende flere ”recovery-teams” på eftersøgning.

Vi var et par stykker, der ville forsøge at dykke på en hverdag, så vi trodsede vejrudsigten, arbejdsgivere og familiemæssige forpligtelser og mødtes i Farum ved middagstid, for vi skulle også trodse den tidlige solnedgang.

Det er ikke nemt at være dykker i øjeblikket, vejret driller og folks lyst til at udfordre vejrudsigterne er ikke stor.

Kim lokkede med godt vejr, fladt vand og ingen strøm, men selv det kunne ikke lokke andre end Allan og Henrik. Henrik ikke ville stå ved at han var på turen, nok fordi han var bange for, at han skulle give fødselsdagsøl. Han var heldigvis på, da han skulle være vores trækkerdreng.

Torsdag d. 16/7:

Afgang mod Norge i tre biler med forskellige udgangspunkter og afgangstidspunkter. Først afsted var Søren og Jan, efterfulgt af Juhl og Kasper og til sidst Steffen, Dennis og Kim, der, hver for sig, havde gode grunde til ikke at tage tidligt af sted.