Vejrudsigten havde lovet endnu en dag med hedebølge, men da jeg stod op, var det til tordenvejr, regn og blæst. Meeen jeg stolede på DMI og kørte til Farum, hvor jeg kunne bakke bilen næsten ind i garagen og få læsset mit grej ind i en allerede propfuld Havkasse.

Jeg havde tydet DMI sådan, at Sjællands Odde var det bedste bud for at slippe for bølger, men der skulle lidt overtalelse til, før de øvrige var helt overbevist. Vi kom dog afsted, og efterhånden som vi nærmede os Odden, blev vejret bedre.

Båden i vandet – fyldt til randen – og så ud over stepperne.

Fremme ved Wotan måtte vi lige vente på, at Øresundslinjen sejlede forbi – det var næsten, som om vi var “hjemme i Øresund” – før vi kunne smide loddet på vraget af slæbebåden MS Wotan. Jeg var blevet udpeget som påbinder, men det var faktisk fint, for det var endnu overskyet og helt behageligt at kitte op. Jeg nåede kun 12-15 m ned, før jeg kunne skimte vraget – og hurtigt se, at loddet lå flot foran broen. Kæden lå hen over, hvad jeg i det gode vejr anså for et passende stykke vrag, så alt, jeg skulle, var at vippe loddet en ekstra gang rundt og så lade flåddet gå til overflademandskabet.

Sigten på vraget var varierende mellem 5 og 8 m. Wotan er enormt flot begroet med dødemands hånd, så det lyser flot op.

Vi dykker ikke så tit her, og de andre gange, jeg har været her, har sigten været markant ringere, så jeg brugte en rum tid på at orientere mig i den gode sigt. Der er flere steder, man kan svømme ind – både i stævnen, under broen og i maskinen – men fælles for alle steder er, at vraget er fyldt godt op med sand og mudder, så det er svært at komme rigtigt rundt. Men med lidt snilde kan man dog kante sig rundt og se mange af de fine detaljer på vraget. Bagerst under vraget kan man se ror og skruer – vraget har, lidt atypisk for de vrag vi dykker på, ét ror og to skruer. Jeg troede først, den ene skrue var skåret af, men det viste sig, at det, jeg troede var akslen, bare var kanten af den ene skrue, der stak op af sandet.

Der var ganske få små torsk på vraget og ellers en del af de smådyr, vi plejer at se (eremitkrebs, diverse krabber, snegle, troldhummer osv.). Der var en del fine taskekrabber, som jeg samlede nogle af – eller mest deres kløer.

Det fortsatte jeg med lige indtil karma ramte mig, og jeg, mens jeg var ved at afmontere kløerne fra en fin krabbe, fik lavet en kæmpe flænge i min ene handske. Jeg kunne godt mærke, at jeg skulle skynde mig op, hvis jeg ikke skulle have en fuld våddragt. Det lykkedes at holde vandet i det ene ærme, og heldigvis var vejret godt i overfladen, så inderdragten kunne tørre bare en lille smule.

I overfladen var alle glade for de gode forhold og det flotte vrag, så vi besluttede at blive her og også tage 2. dyk her.

I overfladeintervallet fik vi grillet og prøvede at regne ud, hvilke krigsskibe det var, der passede os.

Det var blæst lidt op, og Kim og Juhl var ikke helt tilfredse med min påbinding, så selvom den måske nok havde holdt resten af dagen, besluttede vi at flytte den. Da jeg var tørret nogenlunde op, hoppede jeg i og flyttede loddet hen på en pullert, der så mere solid ud. Det gode ved det lille job var, at der gemte sig en kæmpe krabbe under pullerten – den kunne jeg jo lige putte i posen, denne gang uden at ødelægge handsken.

Jeg fik et rigtig fint 2. dyk med meget mere af det samme (dog næsten tør denne gang), hvor man kunne undersøge de ting, vi havde drøftet i overfladeintervallet.

Der var dukket et par torsk op – eller også var de der hele tiden, men jeg så dem bare på 2. dykket – dog var de for små til at overveje at prøve at fange dem (med hånden…).

Efter en rum tid på bunden blev det alligevel koldt, og med et stop i det varmere vand på 3-6 m vendte jeg tilbage til overfladen og en kold øl!

Da alle havde dykket færdigt, gik turen tilbage til havnen og siden Farum. Det blev en lang dag, men med to fede dyk.

Tak for turen!

Steffen