Foråret var knap nok kommet i gang, før fire optimistiske undervandsjægere fra Havbasserne Dykkerklub satte kursen mod Limfjorden i håbet om hummere, havluft og de sædvanlige røverhistorier. Deltagerfeltet bestod af Rune, Rasmus, Frank og Jens – et hold hvor selvtilliden som altid var betydeligt større end fangststatistikken.

Onsdag d. 15. april – Transport og gastronomiske ambitioner

Turen startede i Farum, hvor Franks BMW og havskum endnu en gang blev presset til det yderste med våddragter, tasker og fire voksne mænd med en noget optimistisk pakke-strategi. Efter opsamling af Rasmus i Slagelse gik turen nordpå mod Limfjorden.

Ved ankomst til sommerhuset blev der pakket ud med den sædvanlige effektivitet, som kun opstår når alle helst vil være færdige så hurtigt som muligt. Jens stod for aftensmaden og serverede en thai-ret der smagte så godt, at selskabet kortvarigt overvejede at droppe hummerjagten og i stedet starte en vest jysk thairestaurant. Det kom heldigvis ikke længere end tanken.

Torsdag d. 16. april – Første jagtdag og store forventninger

Efter morgenmad blev båden søsat ved Ejerslev Havn, og forventningerne var omtrent lige så høje som Franks vurdering af egne navigationskundskaber.

Kursen blev sat mod Fur, hvor nordsiden skulle afsøges. Vandet blev gennemsøgt, og enhver mørk sprække blev inspiceret med en entusiasme, som ville gøre enhver skattejæger misundelig. Dagens fangster blev da også godkendt, selvom der undervejs blev brugt væsentligt mere tid på at diskutere størrelsen på hummere end på faktisk at måle dem.

Rune leverede flere solide fund, mens Rasmus på imponerende vis formåede at bruge længere tid på at beskrive den hummer han næsten fangede, end han brugte under selve dykket.

Fredag d. 17. april – Knolde, hummere og kreative forklaringer

Hummerne viste sig heldigvis mere samarbejdsvillige end dagen før.

Frank havde efter egen beretning  flere gange kontakt med hummer huller, som efter egen beretninger enten var stoppet til med rogn hummere eller tomme (nok fordi han svømmede bag ved Rune). Resten af holdet vurderede dog, at årsagen nærmere skulle findes mellem handskerne og hætten.

Jens fortsatte den stærke stil både over og under vandet, mens Rune endnu en gang demonstrerede, at han tilsyneladende har indgået en hemmelig aftale med Limfjordens hummere.

Lørdag d. 18. april – Blæst og Feggeklints redning

Lørdagen bød på mere vind end ønsket, og hummerne virkede til at have fået besked om at holde sig skjult.

Der blev kæmpet bravt på flere pladser, men fangsterne udeblev i en grad, så selv de mest optimistiske begyndte at kigge længselsfuldt mod madpakken. Heldigvis blev beslutningen taget om at prøve lykken ved Feggeklint.

Det skulle vise sig at være dagens bedste beslutning.

Feggeklint kastede nemlig lidt hummere af sig, og stemningen steg straks flere grader. Pludselig var de manglende fangster glemt, og de samme hummere, som tidligere på dagen blev omtalt som “umulige at finde”, var nu ifølge historierne nærmest hoppet direkte op i fangstnettet.

Søndag d. 19. april – Sidste chance og hjemtur

Søndag morgen blev sommerhuset pakket sammen med den sædvanlige kombination af effektivitet og lettere panik over forsvundet udstyr og ombyttede handsker. Utroligt nok lykkedes det næsten alle at få deres egne ting med hjem.

Med enkelte hummerkvoter tilbage kunne man naturligvis ikke bare køre hjem. Derfor blev der lagt et sidste stop ind ved Gyldendal Havn til et afsluttende dyk.

Som altid på sidste dagen blev hvert eneste hul inspiceret ekstra grundigt, og enhver hummer blev betragtet som potentiel turredder. Der kom da også de sidste hummere på land, inden båden blev trukket op, udstyret pakket sammen, og kursen sat sydpå.

Efter fem dage med gode grin, kolde dyk, lækker mad og et respektabelt antal hummere kunne Havbasserne endnu en gang vende hjem med fyldte kølebokse, trætte ben og tilstrækkeligt mange røverhistorier til at holde klubhuset kørende indtil næste tur.

Om historierne bliver større end fangsterne i månederne fremover, er der næppe nogen tvivl om.

Rasmus Berg