Tre Havbasser og en gæst var klar på en travl Rungsted havn. Solen skinnede og vinden skulle være nogenlunde nådig.

Gustav havde bidt til bolle på et facebook-opslag og fik også lempet sit grej ned i Havkassen hvor der jo sådan set var nogenlunde med plads.

Vi satte kursen mod Robert. Vi havde en smule vind i ryggen og kom sådan nogenlunde tørre frem til bøjen.

Juhl blev sendt først i, og Gustav og jeg fulgte efter. Det var Gustavs første besøg på Robert, så jeg havde givet en lille fortælling om hvad man kan komme til at se dernede – hvis sigten ellers er til det. Det var den ikke. Robert-sigt i den dårlige ende af skalaen. Men vi tog en tur rundt langs lønningen på agterdækket og så også et par nøgensnegle og nødstyremaskinen. Der var noget strøm på tværs af vraget, og i styrbord side stod skyer af nulsigt ind over vraget. Men som en eller anden ond stedmoder fortsatte jeg med at lede Gustav længere rundt på vraget. “Jeg kunne enten se efter dine finner eller vraget. Og så mistede jeg dog og vraget var også væk” fortalte Gustav senere. Og han havde hverken lagt lysende sten eller brødkrummer ud. Robert havde krævet endnu et offer til den fri opstigning. Ingen skam i den sigt. Jeg ledte vores rundtur igennem et par gange uden success og fandt tilbage til tovet og kom stille mod overfladen, hvor jeg kunne mærke at der blev bundet af og gassen sejlede væk.

Alle mand var i båden og Jørgen blev også sendt ned for i det mindste at hente Juhls blinker.

Der var ikke så meget tvivl om at andetdykket skulle foregå et andet sted. Og det skulle frokosten også. Vinden var taget til, helt som lovet, så det gyngede noget. Vi smed lod og kæde i vandet på østsiden af Hven og fik grillet nogle pølser og hørt lidt om de tre(!) andre klubber Gustav var medlem i.

Med frokosten i maven var overfladetiden også gået, og vi kæmpede os vej igennem bølgerne ned til Anemonevraget.

Juhl blev sendt i for at binde på og Gustav og jeg fulgte efter. Sigten var bedre her, men uden at være decideret god. Og kun ovenpå vraget. Vi brugte omkring en time på vraget og fandt 4-5 arter nøgensnegl og en hulens masse ulke. Nogle af dem meget store. En enkelt taskekrabbe, nogle strandkrabber og en maskeringskrabbe blev det også til foruden alle bløddyrene der var sat frem til pynt.

Juhl havde befriet et anker og en meget lang kæde og samlet det hele i en bunke ved bundtovet. Jeg satte en bøje i ankeret og bandt kæden til vores kæde så vi kunne få det hele op.

Jørgen havde i mellemtiden revnet sin halsmanchet, så jeg blev sendt ned for at gøre fri. Jeg fik en bøje mere med, og satte den på kæden også.

Tilbage i båden var de andre så entusiastiseke at det hele var bjærget inden jeg kom ud af grejet.

Juhl styrede os med sikker hånd det sidste stykke rundt om Hven og retur til Rungsted, hvor Gustav og jeg kunne sige farvel og køre direkte hjem, og Juhl og Jørgen tog sig kærligt at Havgassen.