
Formanden fik aktiveret nogle dykkere til at holde aktivitetsnivauet oppe.

Jeg skulle lige klare de familiære forpligtelser og kunne således møde de andre i Havnen hvor båden allerede var i vandet da jeg kom med pølserne.
Der var lidt dum sø imod og os lidt fra siden, sø det blev en lidt bumlet tur mod Robert. Men der var heldigvis bunden på, så vi havde ikke så meget bøvl med den strøm, der løb i de øverste 5-8 m.

Der lå en del biologi i springlaget, så under var det meget mørkt men utroligt klart!
Med ledeliner er det ingen sag at begive sig ud i stævnen, hvor sabellaerne står meget flot og en hel del småtorsk stod og lurede. Det blev også til en tur langs bunden og lade dig imponere over skruen og ror. Robert er en rigtig flot vrag, især når sigten tillader at man kigger på de store linjer.

Efter lidt tid, blafrende i strømmen var alle på nær Bjørn retur i båden. Grillen blev startet og vi var godt i gang med hyggen da Bjørn stod på stigen med et stort smil og fik stukket et stykke melon i munden med det samme.

Turen hjemover gik noget nemmere en udturen og afrigning foregik med den sædvanlige effektivitet.
Tak for endnu en god tur.
Dennis