9/6 2013

Wawe og Kuffen Destinationen var egentlig Odden lystbådehavn og Wotan, men vejrudsigten ville noget andet, så destinationen blev Mullerup; ikke helt hvad det øvrige selskab havde håbet på, jeg selv har dog kun et par få dyk på Wawe, så for mig betød det ikke det store og dog, det er jo altid sjovt at se nyt.Jeg mødtes med Kim i Farum og fik puttet lidt ilt på flaskerne og stoppet grejet ind i min bil. Vi stak snuden sydvestover ad E20 og adskillige kopper kaffe senere, holdt vi på en noget vindblæst Mullerup havn. Var det ikke fordi vi havde kørt så langt så havde vi vist sat os tilbage i bilen og vendt om med det samme.

Frisk vind

Ikke så lang tid senere trillede Touregen med Henrik, Allan og Tornado ind på gruset, og de så ikke meget mere positive ud end os, men ud skulle vi jo så i med båden og bagefter grejet ned i den. Kaptajnen hoppede direkte i regntøjet, mens Allan og undertegnede tog dragterne på, kun Kim trodsede elementer og nøjedes med inderdragten.

Klargøring – men vi havde ikke rigtig travlt…

Vi stod ud af havnen og der var lidt vel meget skum på bølgerne, til gengæld så sejlede vi direkte mod dem. Heldigvis er Henriks båd noget mere tilgivende end Havgassen og ca. 30 min senere, da gassen blev taget af, var vi alle stadig tørre og havde nyrerne i behold. Henrik var så flink at tilbyde at binde på selv, og det skulle vi andre så ikke forhindre ham i – det er dog sjældent, at vi har set ham bruge så lang tid på at kaste loddet.Henrik røg i og han fik ca. 10 minutter før vi bandt på og så kunne vi lige slappe af i 5 minutter, før Kim og undertegnede hoppede i grejet. For eget vedkommende var det lidt spændende for en stor revne på bagen havde fået et par nødtørftige klatter lim kun 12 timer tidligere.

Klar til en tur i dybet

Kim og jeg hoppede i, men allerede få meter nede var den gal, jeg blev pisse-våd, dog ikke på røven, men ved ærmet, så op i båden igen, og så måtte Kim dykke alene (Stakkels ham). Oppe i båden kunne Allan konstatere, at lynlåsen altså ikke så helt god ud. Men efter lidt nussen om den, kunne den lukke rimeligt tæt, så jeg kunne komme i vandet igen denne gang uden væsentlige utætheder.

Kærlige eremitkrebs

Vraget minder jo lidt om Otto, før denne faldt sammen i agter. Flot opretstående og meget helt så det er nemt at finde hoved og hale på vraget og de mange fine detaljer. 35-40 minutter på bunden går jo hurtigt når man har det sjovt og så op i det varme overfladevand til et kort visit inden madpakken ventede oppe i båden.

Der er også nøgensnegle i Storebælt

I overfladen nåede jeg lige at vinke til Allan, der gik ned som rosinen i pølseenden. Oppe i båden begyndte solen så småt at titte frem, og det var dejligt lunt og ligefør det våde ærme kunne tørre.

Da Allan gik op, gik snakken om de øvrige vrag i området og til sidst var der enighed om, at få bundet af og søge nye græsgange, da de øvrige matroser var ved at have set nok til Wave. Kim tog tørnen og bandt af og vi kunne herefter søge nordover mod ”Kuffen”, som er et ganske lille vrag på ca. 25×4 meter. Historien gentog sig og Henrik bandt på, vi andre sad lidt med spænding, men Henrik blev dernede i 50 minutters tid, så konklusionen var, at det nok ik’ var helt skidt trods størrelsen.

Solen viste sig i løbet af dagen

Allan dumpede herefter i, efter en kort kunstpause fulgte Kim og jeg. 25 meter er ikke meget, og vraget var da også hurtigt overset. Det var flot begroet og der lå da også lidt samlerobjekter rundt omkring til den historieinteresserede, men desværre var der ikke det store dyreliv.

Petroleumslampe

Kim og jeg fik ca. 30 minutter til at gå, før vi havde fået nok og så blev loddet smidt ud på bunden og vi røg op i det lune overfladevand.

Fiskeknude

Vel tilbage i overfladen var vandet blevet fladt og solen var kommet frem – det var rene sommertilstande – vi blev også hurtige enige om at vi burde tage ud og dykke når vejret var så godt…En øl og underberg senere var vi tilbage i havnen og derfra var der jo kun 1,5 times kørsel tilbage til Farum.

God dag på havet

Tak for en god tur.Steffen