24/3-2012

Wawe Afgang fra svømmehallen kl. 6:00 i tåget vejr med kurs mod Storebælt. Vi var noget forbeholdne og Henrik havde da også lige ringet for at høre, om jeg mente det alvorligt. Men vi troede jo på det og kørte langt mod vest. Trods vores håb og bønner om bedring i vejret, var det tåget ved Mullerup. Vi priste os lykkelige over, at radaren fungerede. Vi havde i øvrigt et stramt program, så vi havde ikke tid til at tvivle, og vi sejlede kort efter ud mod Wawe.

Mullerup havn

Vraget blev nået og loddet blev kastet i en ruf, og vi gjorde Juhl klar til at binde på. Men skipper fik kolde fødder og beordrede et omkast af loddet. Imponerende og hidtil medmenneskelighed, for han skulle ikke engang selv binde på! Der blev kastet om, og denne gang kom Juhl i vandet, efterfulgt af Henrik. Rune og jeg gjorde klar, mest Rune, og han fulgte de andre i dybet. Herefter var jeg alene i tågen, alene bortset fra alle dem der båttede i deres tågehorn, men når man ikke kan se dem, virker de ikke så truende. Og normalt kommer der ikke så mange store skibe tæt ved Romsø.

Der gøres klar

Første mand på dæk og jeg hoppede i. Fantastisk sigt ned til et par og tyve meter, hvorefter ville Robert på en dårlig dag være at foretrække. Der løb en let strøm på langs af vraget fra agten, og den sikrede, at der var mudder overalt. Det værste var dog, at der ikke var torsk at skyde, men der var jo en enkelt nøgensnegl eller to og så lidt andre hvirvelløse dyr.

En af de fine søanemoner

I pausen mellem dykkene fik vi os en hjertestyrkning og kunne med tilfredshed se, at sigten over vand efterhånden nåede op på et par hundrede meter. Det var stadigvæk noget vandkoldt og solen glimrede med sit fravær, så det var ikke udpræget varmt.  Næste runde gik slag i slag, sigten nåede ikke at blive bedre, til gengæld kom der lidt strøm i overfladen. Men alle kom levende ned og op, og vi havde ikke dræbt noget. Henrik påstod, at der var en hummer på bunden, men han havde den ikke med op, og han filmede den heller ikke, så observationens validitet hænger udelukkende på Henriks troværdighed…

Lidt flere bunddyr

Tilbage til Sjælland i en formidabel tid, klokken var ca. 14:30, da vi kom i havn, og vi havde holdt en imponerende pace dagen igennem. Pludselig havde vi ikke så travlt, da vi skulle pakke båd og biler.  Hjemturen i bilen var lang, men de andre havde båden på slæb, og for dem var hjemturen nok endnu længere… Kim R