Selvom de fleste af dem som har haft dykkerudstyret fremme i år, allerede har pakket det væk for vinteren, lykkedes det os at stille 3 mand på en dag i november. Det havde været dejligt med en tur i Østersøen, men der luftede det noget og i Kattegat ligeså. I Storebælt ville det være stille, men tåget. Så var der Øresund tilbage, – men som Steffen sagde, Øresund kan vi altid komme i og så tåget bliver det vel heller ikke.
Per og jeg kunne ikke argumentere imod Steffens logik og hvad ved vi også om tåge. Snart var vi derfor på vej mod Mullerup havn, for at dykke på S.S. Wave, som ligger i fred for rutetrafikken i Storebælt. På vej vestover måtte vi konstatere, at selv over land var det usædvanligt tåget, men vel ankomne i Mullerup, kunne vi se omkring 500 meter ud i bæltet.

En smule solskin ville gøre underværker

Det var godt nok til mig og der var heller ingen utryghed at spore hos hverken Per eller Steffen. Båden blev sat i vandet og af sted gik det, efter lidt pæle-stødning igennem havnen, hvor pælene var hamret i en dag med meget tættere tåge, idet de stod i en for os, temmelig tilfældig (u)orden. Efter få hundrede meters sejlads, så vi ikke land igen før sidst på eftermiddagen, men sigten var dog god nok til sikker sejlads og vi holdt naturligvis skærpet udkig. Af og til lettede tågen lidt og det lysnede over os, men blot for at lukke sammen igen. Sådan blev det ved, indtil Steffen tog farten af båden og kort herefter viste vraget sig på ekkoloddet. Efter et par cirkler over positionen, blev loddet smidt og jeg fulgte snart efter.

Steffen er ved at være klar til en tur i Bæltet…

Nu begyndte så det, vi var stået op for samme morgen, at gå på opdagelse i en gammel damper fra fortiden. Jeg havde hjemmefra været spændt på både sigt og strøm, som godt kan udfordre på stedet. Men strøm var der næsten ingen af og nu blev jeg også meget positiv overrasket over sigten og hvor lyst det var.

Mand over bord

Loddet var landet mellem skibssiden og en helt sammenbukket david, var fortsat ud på bunden ved siden af vragets bagbord side og var landet midt i et mistet trawl. Dette kostede mig og min trofaste kniv 5-6 minutters arbejde, inden turen rundt på vraget kunne begynde.
Planen var, at nappe et par rødtunger på min tur rundt, men jeg mødte kun en enkelt som jeg dømte ”for lille”. Ellers var det en opløftende tur i den gode sigt, ingen havde været nede før mig og mudre op, så jeg fik mig en rigtig god oplevelse, et par af højdepunkterne var torsk, som havde meget travlt.

Oppe efter en god tur

Oppe igen og nyde frokosten, mens de andre to var nede. På et tidspunkt kunne jeg ane Romsø i disen, men det var kun et ganske kort øjeblik. Romsø er jo netop årsagen til Waves forlis, idet den engelske damper i 1886 grundstødte på øen, blev trukket fri og sank, netop på det sted vi nu dykkede. Andet dyk forløb som første og vi var alle tre enige om, at det havde været nogle fine dyk og en rigtig god tur, trods tågen.

Kedeligt vejr – men vindstille!

På vej hjemover tættedes tågen noget og da vi nåede havnen, var sigten ikke mere end 100 meter, men det var ikke slemt, i sammenligning med hvor tåget det var på landevejen. Det var noget af en udfordring for chaufføren, men han klarede også denne opgave med bravur, i lighed med hans sejlads.

Allan