13/4-2012

S.S Wave Vi havde været en tur på Wave for ikke så længe siden, men da min båd befandt sig i det sydsjællandske i forvejen, så ku vi lige så godt slå et smut forbi Bæltet endnu en gang. Dette forår har ikke været præget af den allerstørste tilmelding fra ”the usual suspects”, så vi måtte lige en tur vidt omkring for at få en fyldt båd. Ringene bredte sig helt til Ribe, hvor Teddy meldte sig på banen fra. Man kan sige at Sjælland er en lille ø, men set fra en bil med bådtrailer i røven, så vil jeg sige at den er stor nok og jeg ankom godt træt af at køre til Mullerup havn op ad formiddagen, til en havn indhyllet i tåge, til gengæld blæste det mere end forventet. Vi fik pakket båd og kom derudaf. Bølgerne var ikke så slemme, men stod skråt ind forfra og sjaskede lidt, da der var noget vind. Noget skeptiske, dog lysning i det fjerne

Vi krøb i så meget vandtæt som muligt og forcerede, det skulle jo blive fint vejr i løbet at dagen, undtagen Kim der tog en god gang vand, i sær da det også begyndte at regne tæt. Vi ankom til vraget, jeg vil ikke sige i dårligt humør, men vi var enige om at det næsten ikke kunne være forår endnu og Mark der var kommet ud af vinterhiet og et par års fravær på dykkerscenen, prøvede at være positiv, selvom han vist ønskede at han havde valgt en anden dag.

Humøret vendte dog en smule da vi havde smidt dræget og bøjen lavede ikke meget strømspor i vandet, så ikke meget strøm. God sigt på vraget kunne vende bøtten totalt, men det var der desværre ikke. Kim bandt på, Teddy lige efter og så ville Mark og jeg hoppe i når første mand var på stigen. Sigten på vraget var vel en 2-3m, ikke prangende men brugbar. Jeg svømmede vraget rundt et par gange, først for at finde nogle fede rødtunger, som vi har været heldige med før, men der var INGEN. Dernæst vraget rundt og kigge i krogene, sjovt som man finder nye detaljer hver gang og specielt når sigten ikke er særlig godt, så ændres fokus, ja selv nøgensnegle fik jeg set, samt en fin lille hummer.

Diverse nøgensnegle – masser af dem

På overfladen var det i det mindste holdt op med at regne og vinden havde lagt sig noget. Strøm og vind var modsat rettet og fik båden til at ligge på tværs, hvilket var noget af en udfordring for Teddys mave og det må have været slemt når man siger nej til en kanelsnegl og en Underberger. Efter en god time gentog det hele sig selv igen, dog ville Teddy springe 2. dykket over. Jeg gentog også rutinen, ledte efter tunger og måske en torsk, men ingen at finde og gav mig til at mave mig ind i vraget for at se om en sømand havde glemt en ting eller to. Heller ikke det var der noget af, sigten var uforandret, men der var kommet lidt mere strøm på vraget og da kulden fandt mine fingre vendte jeg tilbage til tovet.

Se det var bedre, smilene er kommet frem

Da jeg kom op til en smule deko, kunne jeg se at lyset var tiltaget over mig og da jeg brød overfladen, kunne jeg glæde mig over at solen var brudt igennem. Se det var noget der lunede og da alle var i båden igen, så sukkede vi af glæde, især Mark, der måtte indrømme at han havde savnet røverhistorierne, havet, kammeraterne og ikke mindst de grønne Tuborg der fik lov til at joine os. Turen ind virkede kort, sådan er det når solen skinner, så er man svær at kue. Vi fik rigget af og jeg prøvede at forberede mig mentalt på en meget lang køretur alene gennem vores lille ø.

Så er der 2 timers kørsel forude

Tak for en godt tur og hatten af for Teddy der kørte 450km for et middelmådigt dyk! Henrik