13/10-2010
S.S Wave i supervejr Det er imponerende at vi trods årstiden stadig kan mønstre folk nok til 2 både kommer af sted på en hverdag. Men den vejrudsigt, så er det dog ikke så underligt og Havbasserne og prospects må være af særdeles arbejdssky karakter, eller også prioriterer vi bare dykning meget højt. Havgassen skulle på tur i Kattegat, men jeg valgte at tage på tur med brandmanden Steen og Rune og en 3. brandmand Michael. Der var endnu et skud i bøssen til en tur i Storebælt og vejret så også allerbedst ud derovre, desuden havde vi haft rigtigt gode forhold på Wave i sidste uge, så hun stod for tur igen.
Der er laaaangt til Mullerup, men snakken gik lystigt og der blev drukket masser af kaffe, så vi var næsten ved at misse afkørslen ved Slagelse. En lille deroute omkring et par hundrede fasaner og så var vi på havnen, Michael stod og trippede som om det spejlblanke Storebælt ikke kunne holde særligt længe og vi var alle ivrige efter at komme af sted. Det gir altså humør sådan et vejr. Alubakken skød en anstændig fart over det blanke vand og vi nåede at halvfryse på den gode halve time det tog. Så snart gassen gik af motoren, kom varmen tilbage det knoglerne. Michael og Rune havde dog taget den værste vind, for jeg var krøbet næsten op på skødet af Steen bag skærmen.
For en gangs skyld holdte strømprognoserne stik, ingen strøm som lovet og vi fik hurtigt smidt loddet. Jeg bandt på og forventningens glæde tog til på vej ned af tovet, der gik lodret ned i det klare vand. Vraget tonede sig hurtigt frem og jeg lå og jublede for mig selv over 10m sigt og ingen strøm hernede heller. Loddet lå få meter fra den david vi også havde bundet på sidst og det tog mig vel 30 sek så var der bundet på og nossen var løsnet (flamingoklods vi sender til overfladen så båden kan se at der er bundet i). Rødtungerne er virkelig på finnerne i øjeblikket og på Wave er de næsten alle store og fede og sådan én lå der lige for snuden af mig efter få sekunders svømning. Jeg havde ellers andre ærinder og ville egentlig ikke smadre skæret op min nyslebne kniv, men det var nu for fristende og det er jo go mad. Stik, stik, dræbe, dræbe.. fortryde jeg skulle jo måske bruge mit net til noget andet. Nå men kræet blev aflivet og lagt i toppen på en tilsandet udluftningsskakt til senere og jeg fortsatte mit planlagte forehavende. Når sigten er så god, så dukker der detaljer op og modet stiger for indenbords undersøgelser og alt er ligetil og jeg kom rundt i kroge der før havde set helt ufremkommelige ud. Tilbage til tovet med endnu en tunge i favnen og hente den første og så i nettet med dem. Efter små 45min på bunden i det 13 grader varme vand, så var det tid at gå op og på falderebet fandt jeg en hummer under noget plade og fik vist den til Rune. Michael var tilbage i båden da jeg kom op, han dykkede også på luft og uden ret meget deko, så han havde masser til gode på andet dykket, Steen røg i som den sidste.
Vi hyggede mellem dykkene, strømmen tiltog en smule og der kom lidt vind, men stadig super forhold for årstiden. Efter 2 timer med kaffe fra kanden, cola og lidt af Runes kage, så var det tid igen. Strømmen havde tiltaget lidt på bunden, ja lidt mere end helt behageligt, til gengæld forsvandt mudderskyerne udover vraget i en fart. Sigten havde ligeledes forværredes, men stadig betegnet som god, der kom et par tunger mere i posen, sagde hej til hummeren og kom godt rundt i krogene igen. I lastrummet bag broen mødte jeg Michael på lugekarmen og fik vist ham masten der står under dæk, her er den intakt efter mere end 100 år på havets bund, men klækket af lige i dæksniveau, så man ikke kan se den oppefra. På tovet konstaterede jeg at det varme bundvand holder helt op til 3 meter under overfladen. Her kom et lille termoklinlag og temparaturen faldt en grad, jo efteråret og vinteren er lige på trapperne, med koldt overfladevand og lunt på bunden i vente. Alle fik deres dyk og traditionen tro fik vi lidt øl og bitter, jeg fik måske lidt rigeligt, men nød at jeg hverken var i bil eller kaptajn på eget skib, så sad med et smil på læben hele vejen ind. Tak for turen. Henrik