UVR i

1/3 2015

UV-rugby i StevnsDagens to kampe blev ændret, da Baltic ikke kunne stille hold, dog kom Roskilde i stedet for.

Streng men retfærdig, eller noget…

Dommere er lige ved at være klar

Kampen mod Stevns blev en udfordring, da Mikkel (undertegnede) blev meget temperamentsfuld under første halvleg, da han efter at være blevet slået i hovedet kastede med masken og råbte efter dommeren. Han tog sine ting og gik ud i omklædningsrummet, det betød at Kasper ikke havde en udskifter, stillingen var på det tidspunkt 1-1. Måske skulle jeg også overveje at få noget ”Anger Management”.

Et skræmmende hold!

I anden halvleg blev kampen ikke særlig meget bedre. Den jyske ladeport (Jesper) blev kåret som dagens Havbisse, da han indkasserede en 2 minutters udvisning for farligt spil, det var noget med et hals/nakke greb, selvom Stevns spilleren ikke selv syntes at det var farligt og det var en unødvendig hård dommerkendelse. Denne kamp endte 2-1, nok mest fordi undertegnede var meget temperamentsfuld og forlod kampen, eller også var det fordi Jens og Kim P havde det svært med at ramme det stevnske mål.  2. Kamp gik dog lidt bedre. Efter en pause og en væg, der lige skulle have et slag eller to, så var undertegnede klar igen. Først var PIV, Manley og jeg lige en tur inde i varmtvandsbassinet, det var rimelig dejligt.

Hvordan kan man køle af i et varmtvandsbassin?

Kampen var mod Roskilde, da Baltic, som sagt, havde meldt afbud. Denne gang var der blevet roteret således, at jeg skiftede med Kim i stedet for Kasper. Det gik også uden de store problemer, da vi vandt 8-0. Men så kom de store problemer jo først for alvor, Mik havde taget nogle “klamme” chokolade muffins med, som vi spiste i saunaen, som først var blevet rigtig varm efter kampene. Så da vi havde vundet 3. Halvleg, så kom der jo også en 4. Halvleg. Da vi jo var i Stevns har der været en tradition om, at Jess skulle tage studenterbrød med, men da han ikke deltog, så trådte Henrik Rasmussen i karakter ved at tage romkugler med.

4. halvleg var ikke for små børn…

Så skulle man jo hjemad, men der ligger jo en Burger King på vejen, så blev man jo nødt til lige at tage et smut derind. Så vi afholdt lige 5. halvleg, dog uden PIV og Drageflyveren, som ikke tog med på Burger King.

5. halvleg og forlænget spilletid

 Mikkel