21/8-2010

Otto Tja, vejrudsigten havde skræmt halvdelen af de mange tilmeldte fra at deltage på den annoncerede tur, afmeldingerne var kommet i en lind strøm i takt med, at DMI ændrede deres prognoser. Nu har DMI jo haft svingende held med deres prognoser her i sommer, så vi var da 5, der trodsede vejrudsigten, som vel egentlig ikke så slem ud! Vi tog til Helsingør, for der var sejlturen til vragene ikke så lang.

Det fine og varme vejr og en kogende standbydykker

Der var blus på solen, og vinden var så svag, at vi sejlede ud uden at klæde om. Mens vi sejlede mod Otto blev der spekuleret over strømmen og der blev kigget på bøjer og strømskel, men vi var jo ikke sikre på noget som helst, før dræg og bøjer lå i vandet. Men der var slet ingen strøm i overfladen.

Højt humør over Otto

På vraget var sigten et par meter og på bunden lidt mindre. Der var også lidt strøm på tværs af vraget, men ikke mere end at man kunne svømme imod den uden større besvær. Der var de sædvanlige torsk og sej under vraget, og buskhoveder oppe i vraget. Under pladerne på bunden lå rødtungerne i lag, nok for at lave flere rødtunger, og langs med styrbords side, var der vel en million for små isinger. Temperaturen på vraget var tålelig, ca. 9 grader, men det lunede alligevel at komme op over springlaget. I den meget svage strøm følte man sig som en del af et computerspil, hvor brandmændene kom drivende forbi i enorme mængder – heldigvis kunne man nå at undgå de fleste. Men op igen og nyde, at sommeren ikke helt havde forladt os, og efter en god times tid var det tid igen. Andet dyk var primært ovenpå vraget, hvor der var masser af æg efter nøgensnegle, og det lykkedes da også at finde et par stykker, bl. a. nogle 10-15 cm lange ”Stor tritonia” (Tritonia hombergi), der lagde æg. Den detaljerede eftersøgning efter snegle, resulterede også i noget, jeg aldrig før har set på Otto – pludselig så jeg en karabinhage og en kraftig murersnor, der gik ned i et lodret hul, hvor man kunne se et blåt lysskær. Nu havde jeg set lodrette huller på Otto før og havde også været dernede, men jeg havde aldrig før set et rigtigt levende linehjul blive brugt på Otto! Og hvem var for enden? Ikke overraskende var det Nicolai, der ihærdigt prøvede at mudre så meget op, at han med god samvittighed kunne sige han havde haft brug for linehjulet.

Stor nøgensnegl igang med at lægge æg (eller æde dem!)

Men op igen og nu var der kommet lidt mere vind, til gengæld var der nu slet ingen strøm i overfladen. Bølgerne var så småt begyndt at komme, men ikke mere end vi kunne sejle ind med åbne dragter, mens vi nød en lille forfriskning.  Kim R

Lidt makro billeder fra dykket.

Buskhoved i en revne i vraget Sønellike Buskhovede lettere bælgøjet