UV-rugby mod Nordsjælland – set udefra!

22/2 2014

Da ingen på vores ellers storskrydende UV-rugbyhold har modet til at håndtere et nederlag og selv fortælle om det, så må berigtigelsen af begivenheden jo komme fra en neutrale opmand på sidelinien.Kampen startede lige – dvs. der var næsten lige mange spillere på hvert hold, selv om Mik ventede med at gøre sig klar til Havbasserne var kommet bagud. Og det tog ikke mange minutter! Kampen bølgede lidt frem og tilbage, mest tilbage, hvis man ser på det med et havbasse-perspektiv. Den smertelige sandhed var, at havbasserne var bagud ved pausen!

Betænkelige miner i pausen…

På udebane…men ta’r for sig af retterne!

Anden halvleg begyndte, og set udefra var der flere havbasser i overfladen, end der var ”Nordsjællændere”. Hvad der skete i dybet er vist stadigvæk en gåde, men der blev brokket en del over småting af forskellig slags.

Man skulle måske prøve med skak…

Det sker i den forkerte ende…

I kampens sidste minutter nåede havbasserne at komme på tavlen, men det var for sent at vågne op. Kampen blev tabt med 1-3!

Tak for kampen – trods alt!

Selv tredie halvleg var vi ved at tabe. Vores store lokale var optaget af et “seriøst” arrangement, så vi måtte “tage til takke” med vores klublokale og måtte rykke tæt sammen.Kim R