UV-Jagt ved Hven (Trykkerdammen)

23/9

UV-Jagt ved Hven (Trykkerdammen) Efter længere tids snakken i klubben om at vi skulle have en UV-Jagt tur til Hven, var forventningerne høje til dette arrangement. Ventetiden var lang, og tankerne røg til beretninger fra de gamle i klubben, om dage med så mange fisk at man dårligt kunne se bunden. Det eneste minus var, at man havde valgt at ligge turen natten mellem lørdag og søndag, faktisk præcis klokken 9.00. Søndag morgen viste dog tydeligt at Vorherre havde andre tanker med vores UV eventyr.15 m/s fra vest, og udsigt til store mængder regn, satte en hurtig stopper for forestillingerne om blankt vand, sol og en kølig øl på Havgassen. Der blev hurtigt foretaget justeringer, og turen gik nu til det eksotiske Helsingør, nærmere bestemt Trykkerdammen.

ToxEksotisk UV-jæger

Manley, Piv, Kim R, Jess og Tox mødtes i Helsingør, til stærk fralandsvind, blankt vand, og fin udsigt til Hven. Efter hurtig omklædning, drønede vi i vandet, nu skulle der skydes.

FladMan forstår det nervøse blik!

Skydemodne fisk var der ikke mange af, eller også var undertegnede måske bare ikke god nok til at se dem.Manley var dog behjælpelig med at grave dem op af sandet, så vi andre mindre øvede kunne give dem skudet.Det er noget anderledes at skulle se fiskene, når man ikke ser dem oppefra.  Det blev det dog til nogen skrubber, et par isinger og en enkelt Slethvar.

Flad ovenpå sandetDe var ikke lige godt gemt allesammen.

Ellers var selve dykket rigtig fint, der var rigtig god sigt, ikke særlig meget strøm, og masser af forskellige små fisk. Havde bla. En fed oplevelse af at svømme rundt i en stor stime af små sej på 10-15 cm.Da vi kom op , var hele molen besat af dykkere, der skulle i vandet, og vi kunne glæde os over at vi var kommet forholdvis tidligt afsted. Ellers ville det da have været svært at ramme ved siden af 😉

TangnålTangnål

Ikke så snart havde vi sat foden på land, før himlen faldt ned. Store mængder nedbør sørgede for hyggeligt samvær og en kølig Øl/Vand indtaget inde i Havkassen. Her kan man jo være  ærgerlig over at en bil kun har 4 hjul, når det eneste sted at sidde er på hjulkasserne. Så et forslag til forbedringer må være at installere en bænk og et lille kogeapparat 🙂

Smugkro Opholdsvejr

Ellers tak for en rigtig god dag, og en dejlig tur.Tox

Peter Peter-Associeret Havbasse – der lige har bestået sin AOWD – Tillykke! (red.)