31/10-2010

SMS Undine Vejret udviklede sig til det bedre og der skulle arrangeres dykkertur i en fart. Thomas, Kasper og jeg var klar, men vi mangle lige én eller 2 mere, så Havbassemailen og Dykkerforum  blev sat i sving. Der gik ikke mange minutter før der var bid på Dykkerforum og et par havbasser blev sat skakmat. Der var dog en simultantur i Øresund for dem der ikke troede på Østersøvejr, det kan der læses om på en anden beretning. Vi mødtes tidligt søndag morgen i Kastrup og 2 dykkerforum medlemmer var reduceret til 1. Han havde alligevel syntes at det var lidt for spændende med dykkerdybder over 40 m. Michelle stod dog klar til udfordringen, selvom hun også ville rykke nogle grænser.Da vi ankom til Smygehamn var der en sjældent set trafik. Køge dykkerklub havde 2 både og 12 mand der skulle på Bonita. Det tog lidt tid at få rigget deres både til, men vi kom i havnen, fik tanket, rigget og kom derudaf.

Godt klædt på, det er vel blevet efterår

Længere ude, helt fint vejr

Der var lidt gammel sø til at starte med, men den lagde sig efterhånden og da vi ankom til positionen, var der totalt som i en stor gryde olie. Vi fik loddet op og smidt og forklaret vores debutant, hvordan og hvorledes. Nu er det sjældent vi kaster forkert på Undine og vi kunne forsikre Michelle om at der  højst sandsynligt var bundet på i agterste kanon helt oppe på lønningen på 37m vand. Thomas hoppede i og Michelle og jeg lige efter. Der var blevet aftalt en plan om at Michelle ikke skulle ha noget særligt deko, hvilket i sig selv er svært på Undine. Michelle holdte sig til lønningen og jeg var lidt mere nede i vraget, men ikke på nogen tid uden kontakt med hinanden. Man er vel blevet flink på sine gamle dage. På vraget blev vi mødt af en halvsur Undine, forstået på den måde at der var en usædvanlig dårlig sigt 3-4m  måske 5m når den var bedst og en god strøm på langs med vraget, fra stævn mod agter. Michelle tog kampen op, for strømmen var værst oppe på lønningen og vi svømmede mod stævnen. På et tidspunkt mødte vi den forreste kanon og det var et virkelig flot syn her i den lidt begrænsede sigt med kanonen i silhuet , med Michelles skarpe lygte i baggrunden og visa versa. Vi nåede torpederingshullet, men her omkring stævnen er det halv svært at orientere sig i dårlig sigt, selv for den rutinerede. At strømmen også virkede stærkere her, gjorde det ikke bedre. Jeg fandt lige kobberhuset, men her var dybden omkring 42m og jeg opgav at vise det til Michelle, hun befandt sig stadig trygt på lønningnen. På vej tilbage mod agten, polerede jeg vinduerne på koøjerne udefra, på den nærmest uendelige række af koøjer der sidder i siden, godt groet til af muslinger. Det tror jeg lige satte tingene på plads for Michelle. Detaljerne på Undine er næsten uendelige hvis man forstår at kigge efter, og ikke mindst hvor stort vraget egentligt er. Som det sidste skulle vi lige se skruen, men det var nok lige for meget af det gode på en 15l flaske for Michelle i den strøm, så tilbage til tovet og så var jeg alene for en stund. Jeg fandt et par gode huller i den modsatte lønning der skulle udforskes, hvor var det rart ikke at ha nogen at holde øje med og jeg væltede rundt i mudder og rust i den dårlige sigt. Jeg mødte Kaspers lygte på et tidspunkt og så var det også game over for mig. Michelle lå stadig på deko, selvom hun bedyrede at hun kun skulle ha et langt sikkerhedsstop, det blev så lige 20 min. Jo Undine giver meget, men hun tager lidt for det 🙂

Det smager alt sammen lidt af fisk

Vejret var fantastisk og vi hyggede i overfladetiden med fiskeri, madpakker og kaffe, Michelle ville springe 2. dykket over, med de forhold var det nok lidt for stor en mundfuld. Vi andre havde et godt andetdyk. Jeg var mest rundt i agten, fik fjernet lidt af en gammel trawlpose og herunder dybt i mudderet fandt jeg endnu

Thomas i baljen igen

et lager af vin og punch flasker. Det er utroligt med mængder af sprut de har haft ombord! Kasper bandt af og drev stille for strømmen mod nord. Tilbage i båden blev der delt en sparsom beholdning af underberger og så var det hjemad i det fine vejr. Båden gled gennem de bløde dønninger og man var på nippet til at tage en lur.I havnen var der også fred og ro, Køge dykkerklub var kørt hjem og vi fik rigget af, smidt båd på plads og så hjemad.  Tak for en god tur og det var en fornøjelse at se én fra Dykkerforum der tog udfordringen op, så vi kunne vise et af Østersøens fineste vrag frem. Henrik