26/5-2012

UndineBedre sent end aldrig og jeg var ikke den sidste. Min forespørgsel på en tur til Libra denne lørdag virkede ikke, og jeg fik klemt mig med på en tur i den anden retning til Østersøen og et besøg på Undine – og det er jo ikke nogen dårlig erstatning. Mit udstyr trængte gevaldigt til at blive afstøvet – store nullermænd havde taget bo i regulatortasken.

Vi mødtes kl 8 på det nye gamle sted i den gamle havn i Kastrup – jeg nåede lige en sightseeing tur rundt om byggeriet ved det nye akvarium, så dagen startede godt. Henrik og Anders var nået frem og Kim kom sammen med Steffen kort efter. Der blev flyttet rundt på udstyret og da Henrik havde varm kaffe, reserverede jeg en kop. Turen gik hurtigt over Øresund i godt selskab og noget der føltes som kort efter stævnede vi ud fra Sveriges sydkyst.

Lidt blandet udstyr

Vejret og vandet var ganske fint – det kunne kun blive en skøn dag. Kim havde sørget for snegle med masser af god glasur – en god grund til at han slap for at skrive. Undine blev nået og Anders hoppede i for at binde på, efterfulgt af Anders. Kim, Steffen og jeg tog kommandoen og nød solen til de storsmilende kom op igen. Vraget bød på masser af lys og mindst 20 m sigt, – kanonen hvorved der var bundet på, kunne ses fra lang afstand. Der var helt fantastisk. Kanonen blev fra min side nøje inspiceret, da jeg som sædvanligt på de dybe dyk blev ramt af en irriterende dybderus, så jeg sendte Steffen på eventyr, mens jeg rusede af ved kanonen. Det var nu heller ikke det værste sted at være, når sigten byder på noget så exceptionel. Jeg nåede dog en tur langs rælingen og lidt eventyr midtskibs inden computeren bød på alt for rigeligt dekotid og fingrene blev frosset af. Ærgerligt at forlade vraget med denne sigt – men vi havde jo et dyk til.

Overflade tidsfordriv

I overfladen nåede Henrik og jeg en lille lur lyttende til Kims underholdende historier – men solen forsvandt og det blev tid til dyk nummer to. Same procedure as last year, James. Dog kom både Henrik og Anders op og fortalte at den helt så fantastiske sigt var taget på tur, og nogen havde ramt lyskontakten. Her var det rart at have den lygte med, som havde været ligegyldig på første dykket. Denne gang forsvandt dybderusen en del hurtigere og Steffen og jeg tog en tur ud til stævnen – Undine er ganske stor. Et par fine torsk kiggede frem forskellige steder, men ellers er biotaen jo temmelig begrænset til blåmuslinger – dem er der så også en god portion af.  Bestemt et fint vrag og til stor fornøjelse. Den indre kropsvarme holdt ikke så længe og trods der var masser af halvtynd nitrox på 12-literen tilbage, havde der igen sneget sig en del minutter på deko kontoen. Jeg signalerede til Steffen og begav mig op mod overfladen. Gudskelov er overflade vandet noget varmere, så det var ikke svært at få varmen igen – min ene moskusuld vante var godkendt og alt arbejdet værd!

Lidt video fra turen

På vej ind blev der gjort stop ved en torskeposition – et par stykker blev forsøgt halet ind, den største hoppede af. Men Kim og jeg var satte pris på Henriks tålmodighed (læs stædighed) og vi fik hver en pæn fileteret torsk med hjem til aften dineren.

Og så skal det bare pakkes i bilen igen

For hulen – hvilken skøn skøn dag – dykkerudstyret blev skyllet og sæsonen skudt i gang! Skal vi så snart på Libra?

Lis