1/6-2009
Ukendt vrag i Køge bugt Vejrudsigten for 2 pinsedag lød rigtig god så det var bare at få sig meldt på PPPs tur. Ingen vidste hvor det gik hen men med 8 i båden blev det ikke langtur med dybe dyk så jeg havde blandet en fed blanding på forhånd så jeg ikke skulle bruge tid på det om morgenen. PPP havde fået nogle positioner af Havets Detektiv bl.a. et vrag i Køge bugt hvor der med garanti kun var blevet dykket på 1 gang og så var der en position, på lige sådan et anker som Mette ønskede sig til haven. Der går jo år imellem vi dykker i Køge Bugt så afsted gik det til Brøndby Havn. Det var en fin havn men utrolig stille, måske havde det noget med gårsdagens fodboldkamtp at gøre!
Havnefogeden var ikke til at opdrive så vi lånte et bomkort af pølsemanden og vi afregnede senere 😉 Min blå tønde blev udsat for tønde racisme på trods af at der var tasker i maxi-tønde-størrelser og hjemmebyggede dødsmaskine installationer kommet ombord. Der var 14 SM til den ukendte og med den begrænsede dybde var det til adskillige dyk i et enkelt 2×10 l. Køge Bugt lå flad som en pandekage og det grænsede til at man kunne spejle sig i overfladen. En stor ½ times tid tog det til den ukendte som hurtigt blev slået . Ikke noget kæmpe vrag men i 2 dele. Hvad detektiven ikke havde fundet skulle vi nok finde, så i god stemning gjaldt det om at komme i vandet.
Afsted ud over det blå
Bent gentog succesen og smed blybæltet da han hoppede i vandet. Stens temperament fra Lysekill smitter åbenbart og alle der kom op blev sendt ned for at lede så han kunne blive glad igen. Det er efterhånden farligt at være i vandet da man kan risikere at få et af Bents HIT d.v.s blive ramt af 14 Kg bly 😉 Det ukendte vrag var til at overse. Et mindre sejlskib, måske en jagt 15-20 m lang ligesom så mange andre små træskibsvrag. Der var ikke tegn på at der var lagt motor i som i flere andre. Stævnen lå 10 m foran resten. Det var et tilsyneladende gammelt og meget nedbrudt skib lastet med i hvert fald 2 slags sten den ene mindre mærket med noget ulæseligt og en større konisk ildfast sten der var mærket med F BJUF 15 . Den skulle nok anvendes til et cirkulært ovnkammer. Der var få spanter tilbage og en enkelt stor pullert og et ror, resten var lasten begroet med muslinger så det var hurtigt set. BJUF har jeg læst var en industriel varemærkebetegnelse på ildfaste sten frem til 1935 så vraget er nok ikke så gammelt men ligger et sted og på en sådan dybde at det hurtigt nedbrydes.
Kaptajnen i det blå
PPP havde også sit ankerprojekt. Det blev hurtigt fundet. Det skulle lige gøres løst fra bunden og have monteret et par hævesække. Der skete dog først noget da Bent svømmede under hævesækken – hvilken imponerende luftmængde ,-) . Ankeret blev gjort fast til siden af båden og skulle renses så vi ikke fik svinet alt til. Indenunder al skidtet dukkede faktisk 2 meget nedbrudte og medtagne stokankre op. Var det ikke fordi man ikke bør smide skrot i vandet så skulle det ud igen.
Et bådsvin
På vej hjem stoppede vi ved Dannebroge. På positionen lå Amager Dykkercenter med deres båd. De sejlede hen til os og spurgte hvor vi kom fra og ville se vores dykkertilladelse. Der er åbenbart kommet et selvbestaltiget dykkerpoliti. Man kan jo kun ignorere dem. Med års mellemrum har vi dykket på Dannebroge de sidste snart 25 år. Hvis man glemmer at Dannebroge har ligget der i 300 år så er det et trist syn der møder en hvis dette er det ypperste i den danske kulturarv. De svære spanter kan imponere hvis man ikke har set tilsvarende på Linieskibet Sjælland eller på Morgonstierne i Øresund. Ballaststenene fylder det meste men der kan spottes mursten enkelte knogler, lavethjul og kanonkugler hvis man er heldig og ser godt efter. Et enkelt sted kan man se ind i 2 tomme og sammenmaste dæk, hvor der lige kan stå en torsk. Men historien om Dannebroge med de mange broncekanoner, sølvmønter og det store krigsbytte er god.
Tilbage i havnen kom vi ud uden pølsemandens hjælp men måtte lige afregne for indkørslen. Alle havde haft en fin dag i det gode vejr og fået noget sol. Og Bent han fik også sit blybælte med hjem.
Allan H.