Ude på jagt (20/11)

Vi har hver lørdag igennem hele sidste måned booket havtasken i håb om at ramme det åbne hav og udforske nye jagtområder. Vejret har været imod os og har måtte aflyse vores ture, vejret var på ingen måde ideelt til en tur med 10/ms vind men vi blev stædige og tog ud i båden.

Stædighed betaler sig

Det var dog ikke uden udfordringer fra start af. Christoffer skulle hente Christian(undertegnede) kl 06 og kører mod farum, da vi rammer farum driller låsen, efter megen snakken frem og tilbage og lidt sten saks papir ringer Christoffer og vækker Jess. Jess var på ingen måde tilfreds med situationen men kom os til undsætning efter løfter om kage og romkugler. Vi fik båden ud og kom afsted mod havnen hvor vi skulle mødes med Asger Frøsig som skulle have sin første bådtur som Havbasse, Asger er ellers en erfaren herre. Planen var at afsøge nogle stenplader og måske finde nogle nye steder, pladerne lå ude i meget frit vand og der var virkelig gang i den, vi vurderede hurtigt at vi måtte ændre gameplan. Vi søgte mod plan B og fandt spottet. Jeg tog det første dyk, og efter springlaget åbnede der sig en ny verden med rigtig, rigtig god sigt, og et spot fuldstændig proppet med fisk. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok til overfladen og få fat i min harpun, til min store skuffelse ville christoffer rigge sit GoPro på mig og have skudt noget lækker film, jeg overtaler Asger til at lade mig tage en tur mere, uden harpun, det skulle vise sig at blive en dyr fejl. 

Jeg dykker ned, og for filmet hvordan fiskene står fuldsændig pakket oven i hinanden, med rigtig god størrelse på. Jeg skynder mig op og ser til min store skræk at Asger er igang med at lade sin harpun og gøre sig klar til at dykke. 

Asger kommer glad op og siger han har skudt en torsk der ivhertfald havde et hoved der var større end hans eget, efter lidt moslen kommer den op og vejer flotte 8.8 kg. 

Jeg fik en flot 8 kgs torsk med hjem, og Christoffer holdte skansen i båden mens han gnaskede sig igennem diverse bacon chips, brunkager og techno musik mens han rensede fisk. 

En virkelig hyggelig dag på vandet, hvor det var fedt at komme ud, selvom det på papiret ikke lignede en optimal dag.