12/10-2010
Trykkerdammen Ja, Trykkerdammen var en nødløsning, men med perfekt vejr og ingen andre end undertegnede og Manley, som evnede at dukke op til tirsdagsdyk, så måtte det være sådan! Ingen vind og en yderst gunstig strømprognose gjorde ikke smerten mindre! Vi kom til Helsingør, bølgerne var ikke eksisterende og der var tilsyneladende god sigt. Vi kunne selvfølgelig blive ved med at stå og ærgre os, men det ville alligevel ikke ændre noget, så der var ikke så meget at betænke sig over, før vi traskede i vandet i vanlig spredt orden.
En klassisk Panserulk
Sigten på det lave var ikke helt så god som forventet og der var nordgående strøm – tiltagende med dybden eller afstanden ud fra kysten. Sigten var egentlig god dybere end 5-6 meter, hvor der var 3-4 meters sigt, men der var nogle store partikler, der blændede når lyset ramte. Der var ikke mange spisefisk, men der var masser af flade, der vil være store nok næste år. Der var flere forskellige arter – rødspætter, skrubber, slethvar, pighvar, isinger. Om der var andre ved jeg ikke, men så har de været meget små! Der var også en del små torsk og yngel af forskellig slags. En enkelt lille sildestime, men der var vist kun sild nok til en enkelt spand med spegesild. Der var en del panserulke, der passende kunne underholde, når blodrusen var uforløst. De er ret fotogene når de bliver holdt i hånden. Der var ikke en eneste ål, heller ikke i den eneste ruse, der var derude. Det var også sløjt med knurhaner, som vi dog så sidst vi var der, men det kan vi jo ikke bruge til så meget.
Sletvarre
Morilden og de selvlysende gopler var de største positive oplevelser på denne jævne aften, men det er jo også ret fantastisk at betragte. Herefter var der kun den obligatoriske forfriskning efter dykket, og da vi skuede ud over vandet opdagede vi et lygteskær ude i vandet, og det viste sig, at der faktisk var et par dykkere i vandet
Dræber Sandreje
Kim R.