9/6 2015
TrykkerdammenDer var ikke kommet meget nyt, siden vi var der sidst. Det skulle da lige være, at vi havde et par sjældne gæster med i vandet. Søren og Lennart skulle årsdebutere, og det kunne de passende gøre sammen med Karin og ungerne, Hjul og Oliver og Henrik Drageflyver, der lige skulle ha styr på tørdragten. Jesper havde også taget mod til sig og fik sit første dyk i lang tid. Jeg selv var meget forsinket og nåede først frem, da alle de andre var gået i vandet. Men heldigvis var grejet klart i bilen og jeg var i vandet på få minutter.
En flad på det hårde sand
I vandet var sigten ok, strømmen rimelig og temperaturen tålelig. Der var mange flade, de fleste for små, men der var godt nok mange af dem. Og så selvfølgelig panserulke og tangnåle de små torskefisk var lidt nervøse og holdt sig i udkanten af synsfeltet.
Lennart fik lidt med hjem
Men efter tre kvarter var det tid at komme op, inden de andre kørte hjem. De stod da også alle omklædte ved bilerne, men havde heldigvis ikke travlt. Jeg selv blev passet op af en herre ved trappen; han ville belære mig om et eller andet. Uanset om han havde ret eller ej, så var jeg ikke modtagelig for hans kommunikation, og vi var ikke de bedste venner, da han gik fnysende bort.
Godt gemt flad
Panserulk
Men jeg fik da lige en hurtig kop kop kaffe og en sludder med de andre, inden vi drog hver til sit!Kim R