7/8 2015
Trykkerdammens lyksaligheder Af alle steder skulle Trykkerdammen danne rammen for mit årets første dyk. Bedre sent end aldrig og nogle gange er det altså bare svært at huske, hvor vidunderlig en oplevelse det er at stikke hovedet under havoverfladen og føle sig vægtløs som en havfrue. Hukommelsen svigter især, når man står med mange = rigtig rigtig mange kilo dykkerudstyr, der skal ned fra tørreloftet og den ene udstyrsdel efter den anden allerede hjemmefra fejler. Men hurra for elevator altså fra 4 sal, og hvad søren skal man da også med tætte tørhandskemanchetter, når vandet er 17 grader og en lygte der kan lyse, når solen kigger frem fra sit skjul bag regnskyerne og oplyser bunden i stil med projektørernes blænding på Farum Stadium?
Førsteholdet eller noget…
Udstyret blev sat sammen som jeg nu huskede det bedst og jeg smuttede med Kenneth og hans interessante kameraopsætning i vandet før de andre var kommet i udstyret.
OK forhold!
Alt virkede efter forventningerne, og jeg kunne godt huske at trække vejret. Jeg havde dog glemt, hvor hurtigt det er at man mister sin makker, når han nu ligger og fokuserer ikke bare på makro-liv men på mini-makro-liv og tester frække metoder. Men hvad skal man da også med sådan en altså ikke en fræk metode, men en kamera-makker, når man nu selv ikke har fået sit eget kamera til at virke. Og det var bestemt ikke fordi, at der ikke var skønne motiver. Stjerner i form af baby-søsstjerner var drysset ud over tangplanter i et fint fint stjerneslør, langbenede krabber poserede på fornemmeste vis og de flade næsten ventede på en blitz! eller et fangstspyd Trykkerdammen bød på masser af dejlig biologi og vandtemperatur, lys og sigt var i klasse af vidunderlig.På turen ud over bunden og så lidt mod nord fandt jeg hurtigt en hvid jolle, som tilsyneladende har ligget der længe jævnfør en beretning af Manley fra august 2011, men som jeg absolut ikke har nogen erindring om at have set før. Jollen førte snildt videre til et muslingebegroet padi-vrag, og så var den mission med at finde det klaret.
Vraget er under muslingen…
Turen tilbage gik med at hilse på den forsvundne Kenneth, som lå helt stille og mudrede op med telelinsen i position, samt optælling af dyndsnegle. Jeg nåede til et sted over tre, så kunne jeg ikke huske hvor langt jeg var nået men mange var der! Og de sad så fint i ålegræsset, som perler på en snor. Ingen ulke blev dog spottet til stor fortrydelse, når jeg nu endelig langt om længe har erhvervet mig en PhD studerende, der skal arbejde med ulke. Dog primært de grønlandske af slagsen, men jeg er meget nysgerrig efter hvor små (=unge juvenile) vi rent faktisk observerer. Jeg mindes ikke selv at have set en under 5-8 cm. Byd gerne ind med info.
Alt for hurtigt var der gået 50 min og rester af den gamle bro, eller de sten der nu markerer, at der engang for snart meget længe siden har været en bro, dukkede op. Jeg kravlede på land i en stadig strålende sol og ventede på at manden, der havde gemt bilnøglen, ville komme op af havets blå.
Stjerne på vej
Lidt skadet af sin profession sad jeg og funderede. Udover Trykkerdammens glimtende stjerner, perlekæder af dyndsnegle og selvlysende fløjfisk, syntes miljøtilstanden ikke fabelagtig. Manley beskriver i en beretning i 2011 på samme tidspunkt i året, at ålegræsset står rigtig fint og er flere steder næsten 2 meter højt. Det var ikke helt tilstanden denne aften, hvor alt ålegræsset tilsyneladende var gået på land og lå i flere frisk grønlige og ældre brunlige nuancer og krøllede sig sammen i strandkanten. Det har sikkert været udsat for flere ture i vaskemaskinen, inden de kapitulerende havde sluppet bundfæstningen. Ligeledes slemt stod det til for en hel del små strandkrabber, der sikkert ville have givet en højre klo for at blive landkrabbe, men nu lå på 2-5 m vand med en bleghvid bug opad.
Lidt for det trænede øje
Miljøtilstanden længere henne af kysten ved spildevandsudledningen kunne jeg så under min fundering konstatere også var ved at blive undersøgt. Rapporten for dette område mangler at blive afleveret, men da de udsendte selv tog turen tilbage til den ikke-længere-eksisterende-bro i overfladen, antager redaktionen på nuværende tidspunkt at der var årsag til at de udsendte vendte tilbage med bugen opad og hastigt sparkende.
Det årvågne overflademandskab
Her kan ma tælle flere gange, hvis man har behov for det
På trods af døde krabber og manglende ålegræs havde det nu været en skøn aften, og hvor kan man da småærgre sig over at et år går så hurtigt!
Pragtfuld aftenstemning ved Helsingør
Lis