16/10 2015

Trykkedam. Rigtig mange havde luftet tanken om at dykke i dag fredag men her dagen derpå må man bare konstater at mange ikke kunne hive sig selv op af sofaen og man forstår dem godt, når man slår op på TV siderne, sikke et udbud af programmer.Jeg ved ikke hvorfor Kasper, Kim og undertegnet ikke også valgte sofaen, men før jeg fik talt til ti millioner, stod vi på havnen… Havn og havn er måske så meget sagt, der skal vel være en form for bro, mole, pier for at man kan kalde det en havn 😉

Man kunne vel godt kalde det et natdyk selv om klokken kun var 18:30…

Første hold som bestod af Kasper, Kim og mig gjorde os klar, det skal lige siges til sofavælgerne, at vejret VAR fugtigt, bølgerne var over 5 cm. Og vandet var krystallllrødehavsagtigt klart, lige noget man fik lyst til at hoppe i (det kræver vel en bro hvis man skal hoppe i) vi gik så i.

Der var masser af panserulke

Der var så flere ting, der gik galt her, for det første havde vi alle glemt hurtiglader harpunerne, for det andet var vores fiskesnor kun en halv meter, kunne godt havde været en meter…eller mere og for det tredje havde vi på bedste basse mudret vis aftalt hvor lagt tid vi dykkede, jeg troede at nat dyk normal var på 45min, Casper havde hørt noget med 50 min. Og Kim til man bliver hulkindet, når man trækker vejret.

Mange store isinger

Vi var ikke gået i, skal vi ringe efter nogen endnu, men vel nærmere nået til det stadie, hvor man diskuterer hvordan vi får delt hans øl, uden en af os føler sig snydt, men mens man står der og snakker, så kommer Kims lyskegle til syne halvvejs mod Sverige, det er nok ikke helt rigtig, men der var langt hjem. Kim kom i land, uforstående over vores bekymringer og firs minutter dyk rigere.

Slethvarrer var der også en del af, mn de fleste var for små

Planen med aftenens dyk var at fange et par flade, som vi også gjorde, ja jeg vil vel nærmere sige at vi forhindre alt indavl af flade ved Helsingør. Man kan sige meget om Trykkerdam, men sådan et natdyk hvor man har det hele for sig selv og hvor sigten er helt i top (ud til 7 meter), og hvor bunden bare bugner at alle mulige fiskearter, ja så er det et ok sted, jeg kommer der helt sikker igen.

Knurhaner var der også mange af, desværre derude hvor sigten ike var supergod

Som alle andre hyggelige fredage, hyggelige selskaber, ja så får de en ende og det gjorde vores også, hvis det ikke lige var fordi Kasper var med, den hyggetrold, han mente at en tur på Den Gyldne Måge var ok sådan  en fredag aften, tre voksne mænd med hver sin vanilje milkshake og en time senere (ja kom ikke og sig at havbasserne ikke er en klub for alle) måtte vi gi op og vende snuden hjemad. A takker her fra Lennart.