11/8 2013
TrykkerdammenTja, der er vist ikke mange mandfolk tilbage i klubben- nattens tordenvejr, kombineret med hård vind, godt med strøm og mulighed for byger hele dagen igennem, havde skræmt flere deltagere fra at deltage. Nicolai og jeg måtte erkende, at der ikke blev nogen sejltur, og i stedet for at gi op, tog vi til Trykkerdammen men det er måske også at gi op
Nicolai i god sigt – bare ærgerligt, der ikke var så meget at bruge den til.
Vi var de første dykkere på stedet, og kom i vandet sådan lidt efterhånden. Sigten i vandet var, som sædvanligt fristes man næsten til at sige, aldeles glimrende, omkring 10 meter og der var en del strøm.
Kutling foran hulen
Der var ikke meget nyt, masser af yngel, enkelte spiselige flade, masser af krabber og en uheldig søtunge, der var så genetisk udfordret, at vi måtte redde arten fra at degenerere. Den var simpelthen for dum, den havde tre chancer til at forsvinde, inden den kom på sømmet.
Dum søtunge
Krabbeslagsmål
Vi mødte adskillige dykkere i slutningen af dykket. Flere af dem var ikke gavnlige for sigten nedstrøms, men vi havde jo også set det, vi skulle, så vi svømmede slalom mellem alle de dykkergrupper, der var i vandet ud for trappen. Og vel oppe kunne vi sidde på muren og betragte den heftige aktivitet, mens vi var glade for, at det ikke var os, der var Diving Professionals. Der var mere end 50 dykkere fordelt på 5-10 firmaer deroppe…Og mig, der troede dykning var på retur i Danmark!Kim R.