89 dage siden sidste dyk. Det var den hårde, faktuelle besked fra min computer da jeg var klar til at gå i vandet. Vi skulle have været med Allan ude at sejle, men han var blevet kaldt på arbejde, den stakkel.

Ingen havde entusiasmen til at hente en båd og gøre noget ved det, så Kim og jeg endte med en tøstepræmie i form af et dyp i Trykkerdammen.

Fint fladt vand, en enkelt frostgrad i luften. Et par vinterbadere og ikke en eneste anden dykker. Da vi var klar til at gå i vandet kom der nogle influencer-typer forbi og syntes vi havde gang i det skøreste de nogensinde havde set. Jeg fik taget mit billede, og jeg er nok ved at være ret kendt ovre på IG. tror jeg.

Efter 90 dage på land bliver man jo lidt rusten. Det mest alvorlige var at jeg havde glemt hvor ondt det gør i skallen de første 3 minutter i koldt vand. Fy for en skefuld.

Det kolde vand var klart, ålegræsset stod spredt og vejrede lidt i strømmen. På den anden side blev der gudskelov noget varmere, mens sigten blev noget plumret. Livet begrænsede sig til konk og eremitkrebs. Der gik længe før jeg stødte ind i et par fladfisk. Og de var så absolut ikke værd at tage med hjem. Tangspræld og ulk blev det også til. Så jeg har vist fået en enkelt række i arts-bingo.

Der var bundet en grøn line i en bunke lokummer. Altså, hvis man havde tænkt sig at lave et rev skulle man nok havde valgt noget, der ikke er glaseret. Og man kunne også have fjernet alt plastik fra dem. Det ser ikke ud som om det marine liv har så gode muligheder derude.

Jeg stødte ind i en kasse ammunition. Løse patroner så vidt jeg kunne vurdere. Men da sessionslægen ikke var meget for at udstyrre mig med støvler og gevær, er min erfaring med våben begrænset til et kredsmesterksab i salonriffel.

Jeg gav mig til at grave lidt af kassen fri. Der stod noget på en ret militæragtig måde. M/49 Karton. Eller var det M/45. En af fordelene ved lukket system er jo at man kan ånde sig til en tilpas mager blanding for at få fornemmelsen af dybde 😉

Kim var allerede oppe igen, og vi fik debriefet både dykket og så meget andet over en kop kaffe, en snegl og en lille en til at få varmen tilbage i fingrene.

Nu håber jeg så at jeg får taget mig sammen igen, inden der er gået endnu 90 dage.