Trykkerdammen

 25/9 2012

TrykkerdammenSkrev til Kim kl. 12.30 tirsdag: Prognosen ved Trykkerdammen siger mellem 6-8 m/s fra syd/vest mest syd, og en del nordgående strøm kl. 18. til 20.00. Kl. 20 og 22 er der lidt mindre vind, dog drejer vinden til næsten øst. Er du frisk? Jo det var Kim som bedyrede at han vil være i svømmehallen ca. 17.30. Tænkte at han nok ville være sikker på at skulle skrive beretning og derfor ikke ville komme før. Jeg var i svømmehallen ca. 17.00 og fylde Kims og egen flaske. Rigge til og skifte til inderdragt så jeg ikke skulle bruge tid på det ved dykkestedet.. Der var rigtig god tid, så jeg kunne lige så godt fylde luftbanken samtidig. Som sagt, så gjort! Kim var der ca. 17.40, som den eneste friske dykker udover mig selv. Som vanligt! Vi pakkede Kims bil og af sted i to biler til kirkegårdsparkeringen i Birkerød, for at køre i Kims bil resten af vejen til Helsingør. Og som vanligt masser af kaffe og hyggesnak på vejen. Som vi kørte ud på motorvejen, begynde det at regne. Det mindede en del om turen i søndags – fint dyk, men noget regn:(

BølgerIkke optimalt

Da vi nåde Trykkerdammen, kunne vi konstatere, at vi ikke var de eneste, der havde trodset været og ville i vandet. Regnen var stilnet af, så det var bare om at komme i udstyret. En to tre stod vi i vandet og havde hilst på de dykkere, der kom op samtidigt med vi gik i. Der var lidt bølger, men ikke mere end det tilladelige. Mørket var så småt begyndt at melde sig med lidt tunge regn skyer. Af sted ud mod dybden. Et mylder af kutlinger og andet småt på sandbunden i det lave. Ved ålegræsset mødte vi en stime små sej som ikke lod sig forstyrre, så længe vi ikke havde tændt lygterne. Ud over ålegræsset lidt syd på. På den anden side tog strømmen til, og på 12 meter skulle der svømmes jævnt til mod den nordgående strøm for at komme frem ad.

SlethvarSlethvar

Panserulk Dogmefisk

Dagens største Aftenens største!

Undervejs mødte vi indtil flere slethvar i spisestørrelse, samt nogle skrubber, som lå og trykkede sig til bunden og så noget forblæste ud. Efter noget tid gad jeg ikke kæmpe mod strømmen og gjorde tegn til Kim om at jeg ville tage den ind af med strømmen. Og vupti gik det bare stærkt nordpå ind til strømmen tog noget af på 6-7 meter. Her lå vi og hyggede os med ålekvabber og en fotogen panserulk. Efter ca. 50 minutter gik turen ind på den lave sandbund til vi nåede broen ved bådudlejningen.

PIVRygsvømmer

Vejet var super godt og lun, da vi kom op til en velfortjent øl og mere kaffe. Pakke og hjem til kirkeparkeringen i Birkerød, hvor vores veje skiltes. Og ja, det stod ned i stænger, da vi ramt motorvejen. Skidt pyt med det, når dykket var godt og selskabet lige så. Det gør vi igen:) Piv