Trykkerdammen, 20/9

Der var kaldt til samling ved Trykkerdammen. Jeg ankom som sidste mand, lige efter Steffen, til en Trykkerdam der vrimlede med mennesker. En flok fra Herlev var ved at sende de sidste hold i vandet, Juhl var strøget i vandet, Piv var på trapperne og Kim og Jørgen var lige efter.

Der var mange andre end os der ville dykke i mørke

Der var mange andre end os der ville dykke i mørke

Under vandet vrimlede det også! Jeg stak med det samme hovedet ned i et par tangnåle og en sandbund der var levende overalt. Rejer, bittesmå flade og en masse lynhurtige småfisk. I ålegræsset var krabber og rejer i hobetal, og på den anden side var tusindvis af flade på mærkerne og lå og snappede efter småfisk. (Måske en biologikyndig kan artsbestemme dem)

Søtunge - forskønner ethvert middagsbord!

Søtunge – forskønner ethvert middagsbord!

Af de flade var der skrubber, slethvar, rødtunger og sikkert også et par rødspætter. jeg havde ca en af hver med op.

Ising der venter på at en godbid kommer forbi!

Ising der venter på at en godbid kommer forbi!

Lidt dybere var der også flere knurhaner der vandrede rundt.

Knurhane på mudderbunden

Knurhane på mudderbunden

Strømmen var noget ubeslutsom og gik i alle retninger og kombineret med nogle interne bølger gav det sigtbarhed på alt fra meget til lidt.

Her varierer strømmen vist sigten til nul - eller er det mon en dykker?

Her varierer strømmen vist sigten til nul – eller er det mon en dykker?

Endnu en mulle...

Endnu en mulle…

På vej tilbage var der flere ål der sneg sig rundt i fedtemøget. Jeg brugte nogle minutter på at jagte en småforvirret torsk med et hul i hovedet. Den smuttede dog fra mig til sidst.

En lille bitte ål

En lille bitte ål

Tilbage på land var alle de andre gået i bajerne, og snakken gik om Havgassens fremtid mens Juhl i sin overskudskikkert holdt øje med et par UV-jægere der prøvede lykken.

Fin aften - igen!

Fin aften – igen!

Inden vi kørte hver til sit kom en frisk fyr forbi og spurgte om vi havde set hans makker cykle forbi. De var nemlig cyklet var København tidligere på dagen for at feste lidt i Helingborg. Det var de så færdige med nu og skulle retur til København.

Kaptajn Morgan har ikke levet forgæves...

Kaptajn Morgan har ikke levet forgæves…

Tak for en dejlig efterårsaften hvor Trykkerdammen viste sig fra sin bedste side.

Sidsteholdet...

Sidsteholdet…

/Dennis