Trykkerdammen

21/6 2014
Så var det tid til mit første dyk i år. Det startede temmelig skævt ud med, at vi ikke kunne finde springstraps til mine finner. Så op til klubben og lede igen. De var ikke til at finde, så vi pakkede bilen og kørte hjem for at finde nogle reservefinner. Da de var lokaliseret, var det ellers afsted mod Helsingør.

Der var ikke trængsel ved trappen.

Trykkerdammen – elsket og hadet!

Da vi ankom, var det jo bare om at kommet i dragten og så ud i vandet, der var udmærket sigt ca. 6-7 m. Der var mange meget små flade, ca. på størrelse med en tommelfingernegl, der var også et par voksne skrubber af varierende størrelser.

Skrubbe – ikke velvoksen!

Men der havde også været nogle mennesker, der har haft det sjovt med at flytte vejposten hen på vraget. Og vraget så meget ”slidt” ud, det lignede mest af alt en stor bunke med tang, indtil man så de rustne rester af stål fra konstruktionen. Der var en lille smule strøm, ikke noget særligt, og vandet, det var varmt nok til, at jeg ikke brokkede mig, da jeg kom op. (17 °C! red.)

Årsdebutant

Næsten brokfri omklædning før regnen – men det er jo en våddragt…

Mikkel