13/9-2011

Hård vind fra sydvest med udsigt til enkelte byger var ikke lige den menu, der kunne lokke mange Havbasser væk fra middagsbordet. Vi var i alt 2 – skriver to – der trodsede småborgerligheden og drog mod det eneste sted i Nordsjælland, hvor man kunne forvente nogenlunde forhold, når man nu ikke kunne komme på vandet.

Uventet trængsel

Vi – Steffen og undertegnede – drog mod nord, og da vi nåede Trykkerdammen, var vi bestemt ikke de eneste, der var presset til at dykke der. En masse biler, en lille gummibåd på stranden og i øvrigt også flere dykkere end jeg har set tidligere i år (og så på en hverdag med lortevejr?).

Bølgerne ved stranden var noget kraftigere end forventet, men vinden var også mere i syd end forudsagt. Men vi kom i vandet og kom ud i den brune suppe ved land. Da vi nåede ålegræsset, blev sigten meget bedre – 6-8 meter og derefter gik det så bare videre ud på mudderbunden for at se efter knurhaner og andet usædvanligt. Der var ikke så meget usædvanligt, et par flade var, hvad det kunne blive til, og vi drev sagte med strømmen mod nord, uden dog at se andet end fladfisk og ganske små torsk. Pludselig stødte vi ind i en markeringspæl fra noget vejarbejde. Nu var der ikke meget vejarbejde lige der, hvor pælen var og der var også en line på den, der ledte hen til en meget ucharmerende glasfiberjolle, der i øvrigt også var bundet sammen med en anden og ligeså grim glasfiberjolle. Den ene var ved at løfte sig fra bunden og blev kun holdt nede af en styg betonklods. Det er mig en gåde at nogen gider have så stort besvær for at lave noget, der er så grimt – en losseplads – det burde være forbudt og er det faktisk også! Havde det været på land havde alle skabt sig tosset, men under vandet er det vel et kunstigt rev.. Gu’ er det ej – det er stadig en losseplads, som i den grad ødelagde min naturoplevelse ved et dyk, der i forvejen var kraftigt udfordret.

Ikke nem at skære fileter af…

Heldigvis kom vi da ud af synsvidde af det skrammel og fortsatte ind mod kanten af ålegræsset for måske at møde en slethvar eller evt. en pighvar. Men nej! Heldigvis var der en stor kantnål, der i det mindste kunne underholde mig, og så måtte Steffen jo klare sig selv imens. Lidt efter mødte jeg en helt ny og meget lille kantnål, der ikke var meget for at blive fotograferet, men så gik der jo tid med det!

Fjæsing

På vejen tilbage mødte vi en enkelt fjæsing og der var også gang i ålekvabberne inde i tangen. Helt inde ved broen i bølgeskvulpet og det brune vand var der en gruppe tangsnarrer, der havde et tæt forhold til hinanden og en lille tot alger, men det var umuligt at få et godt billede.  Op efter en times tid og da det var begyndt at dryppe lidt, fik vi hurtigt drukket en øl mens vi kastede vores grejer bag i bilerne.
Kim R.