20/11-2011

Der var en, der var to, der var tre, der var fire og til sidst var der fem som skulle ud og dykke en søndag i november, hvor vindstille og 0-strøm var menuen. Men der var også godt tåget i Farum, så spørgsmålet var om vi kunne dykke på vrag i Øresund. Harpunen var ladt og kummefryseren næsten tom, så der blev kæmpet hårdt for at tage chancen og se om vi kunne hente noget i Otto´s spisekammer.

Holdet

Nu var der så seks, da Allan Jensen ville møde os i Helsingør. Havgassen var kun kommet et par kilometer væk fra garagen, da Kim fik et telefonopkald fra Don Jensen med meldingen om, at Øresund var lukket med tåge ved Helsingør. Var det nu også rigtigt tænkte Otto mafiaen? Eller bare et trick for at holde os væk fra vragene i området? Kim handlede og kaldte Havgassen tilbage, hvorefter der kun var Tryggedammen tilbage og fem dykkere som drømte om flade og fiskeblod.

Panserulk

På vejen ned af kystvejen til Dammen var det tydeligt, at den tåge vi havde haft hele vejen op ikke var særlig kraftig ude på Sundet. Vi kunne se skibene midt ude og det mystiske opkald fra Don J. blev drøftet intenst. Hvad var hensigten med det, tågen kunne da ikke bare forsvinde så hurtigt? Der var nu ingen som meldte sig frivilligt til at hente Havgassen, så det var bare om at komme i klunset og ud i det klare vand. Kun få flade fik stålet at mærke i deres krop den dag. Så det var humøret og kammeratskabet der gjorde det til endnu en god dag i Havbasse selskabet.

Lidt flade som vi lide det

Og så tog jeg skrivertjansen for Kim.

Dykkere i båd på det “tågede” Øresund