15/10-2011
I virkeligheden kunne denne beretning bestå af en copy-paste fra en af de tidligere ture på Libra, hvis det ikke lige havde været fordi denne tur var helt og aldeles enestående. Det kan vist godt betale sig at have lavet en aftale med Libra på forhånd. Søren havde booket tid i Dmis kalender, solen skinnede skønt lørdag morgen og flagene blafrede kun en smule i stængerne. 
Havgassen i Hundested
Fremmødt oppe ved garagen blev der konstateret olie mangel på både gasse og kasse, så der blev planlagt sviptur forbi tanken på vejen til Hundested. Jeg havde fremsagt stort ønske om besøg på mit to-gange-om året-yndlingsvrag, Libra, og kursen var lagt det var godt Kattegat vejr.
Oppe i Hundested var aktiviteten på havnen begrænset, men det var jo stadig også en smule køligt så tidligt på morgenen. Havgassen blev fyldt op til bristepunktet og sendt ud af havnen med Nicolai bag rattet. Vi blev advaret mod masser af vand og på trods af at det var Nicolai, så var det dog meget begrænset med vandstænk der kom ind over kanten. Marsvin hoppede rundt udenfor havnen og Mads iført sin ny dragt ala Batman, kunne vist godt konkurrere med marsvinene i strømlinethed. Tjept over havet, nåede vi positionen og dræget blev smidt. Planen var at Kim skulle binde på og at jeg og Søren skulle følge efter. Men som altid er planer jo kun lavet for at spolere dem igen, og både Søren og Nicolai nåede at dumpe i før jeg væltede ud over siden. Og det var helt sikkert værd at skiftet den krøllede kontaktlinse ud for sikke et lys og sikke en sigt der mødte mig. Jeg var ikke nået dybere end 6 m ned af torvet, før jeg kunne begynde at skimte noget lyst på bunden og 11 meter nede tronede agterenden frem. Sigten var absolut enestående mindst 20 meter og med den høje vandtemperatur på 14 grader kunne det nærmest betegnes tropelignende forhold. Der var så fint sønellikerne stod og viftede, en stime af sej krydsede vraget og hvis det ikke var fordi jeg rent faktisk var badet i vand, var det nærliggende at tro at man var kommet i himlen. Der var så smukt på vraget.
Lille og stor linselus
Hvad der var på bunden vil jeg ikke berette om her, for den tropelignende tilstand var ikke eksisterende under springlaget som lå meget markant 2 meter over bunden. Her fra og ned var sigten stærkt reduceret og med de ovenover lignende tilstande, var det absolut ikke værd at bruge tid på bunden. Turen gik ned agter op og rundt og hele vejen ud til stævnen der var guddommeligt fint. Nøgensneglene var på spadseretur, en stor lilla smørsnegl på knytnævestørrelse blev dikket, hestemuslingerne havde travlt med filtreringen, en berggylt vogtede sin skrotbunke agter, rejer og krabber var der i massevis og buskhoveder, store og meget små, kiggede frem fra et hvilket som helst gemme. I lastrummet stod sej og torsk i massevis og da Kim og jeg nærmede sig fra hver sin ende, opstod tumult om skjulesteder. 45 minutter forløb alt for hurtigt og helt uden at blive kold. Det kan godt betale sig at hoppe i det arktiske hav en gang i mellem.
Smørsnegl
Jeg fulgtes med Piv op ad torvet, hvor vi blev mødt på deco stoppet af en nedadgående Batman figur med øreproblemer. Efter et par ture op og ned, klappede det vist og Mads fløj ned i bedste stil. Oppe i båden var jeg absolut ikke den eneste der havde nydt dykket – tænk at man kan være så heldig midt i oktober. Rene kom op med en torsk i møllehjuls øjenstørrelse, Kim var i dejligt snakke humør som sædvanligt og som sædvanligt tog Sten sig en lille morfar med en gylden dame i hånden. Alt var på plussiden af det sædvanlige.
Buskhoved, rødtunge og havkarusse
Søren tog tilløb til andet dykket og som makker måtte jeg jo hellere følge med på et tidspunkt. Sigten var ikke blevet dårligere og også dette dyk var fantastisk. Nicolai havde lånt Kims harpun og Søren havde lånt Renes og der gik ikke lang tid før Søren havde et bæst på spyddet. Nu Kim var frataget sit våben turde jeg godt følges med ham rundt som linselus foran kameraet. Jeg var også nødt til at holde skarpt øje med ham, for han fablede løs om hummere. Der var absolut ikke blevet mindre at se på og vraget blev svømmet rundt flere gange.
Et par torsk er altid godt
På et tidspunkt brød noget stort og mørkt gennem springlaget, Nicolai kom til syne, svømmende rundt med ladt harpun samt plus tre torsk på snoren. Skønt skønt skønt mon ikke min mave fortjente den ene som tak for lån af sømsnoren. Igen var der masser at kigge på og en del skrammel blev vendt og drejet sikke mange ledninger og brandslange, Libra er udstyret med. Efter 57 minutter var der løbet 9 minutters deko på, luften var i bund og jeg vinkede farvel til Kim og kameraet og tog turen op ad bundtorvet. Der gik dog ikke lang tid før jeg fik selskab af Kim og vi sammen kunne ligge og sludre mens vi suttede flaskerne tomme for luft.
Tom for luft situation (red. hvilken ro)
Oppe i Havgassen blev den ene torsk halet om bord efter den anden og til min store lykke og fiskesuppe fik jeg fingrene i både en torsk og en lange mums! Det havde virkelig været en spektakulær dag og de gyldne damer samt de mere grønne blev fordelt efter behov inden Nicolai skruede op for farten og sætte næsen mod Hundested. I godt humør nåede vi havnen inden vi havde forladt positionen. Men alt ting går også hurtigere når Kim snakker og marsvinene hopper omkring.
Torsk, sild og lange
På havnen var røre-bassinet i brug og bådføreren blev vist forstyrret af de små piger i blondekjoler og var nødsaget til en ekstra æresrunde i havnen inden Havgassen kunne ramme slæbestedet. Havgassen blev med møje slæbt op og pakket med alt udstyret inden vi gik ombord i bryggeriet. Sikke en skøn skøn dag og så synd for dem der ikke var med vi må snart afsted igen!
Lis