7/7-2009
Tirsdags dyk på OttoAnkom kl. 17.28 Så skulle der jo være en chance for at man kom til at skrive beretningen nu man var så sent på den. ( Havde ellers været der kl. 16 for at fylde flasker og være klar, vis der var aftalt tidlig afgang på mail. ) Men var så kørt hjem igen, for at se lidt Tour de F. Aftalen var blevet at vi skulle på Otto. For vi var mange, vist nok 11. Den sidste ventede i havnen i Helsingør. Det tog som det plejer, ikke længe at få båden i vandet da det først blev vores tur. Der var et jetski på rampen. Båden blev så pakket til randen, med udstyr.
Trådnøgensnegle med æg
Og af sted det så gik. Tog dog lidt tid, at få båden ud af vandet. Vel fremme blev dræget smidt i. Og landede vist lige i lasten. Der var strøm, men ikke mere end at det ikke skulle give problemer. Så der blev bundet på i en fart. Og holdene blev delt. Så med vanlig havgasse orden, kom folk i. Eneste problem, var en tør handske, der i en fart blev udskiftet med våd handske. Vi skulle i til sidst og skulle derfor binde af. Da vi kom ned, tog vi lige et kik på, hvordan der var bundet på og der efter fulgte vi rælingen rundt. Otto var som altid smukt begroet.
Trådnøgensnegl
Efter 22 min var vi tilbage på tovet. Her forsøgte vi så begge, at forklare den anden, at der var 8 min til vi skulle binde af. Midt i dette kom Kim så forbi og rykkede i mig. Han svømmede dog igen. Men kom straks tilbage. Jeg skulle åbenbart følge efter ham. Han ville have mig til, at tage fotos at?? Så efter at have taget fotos kikkede jeg mig om, og nu var jeg helt alene, alle var væk. Så tilbage til bundtovet. Her var min makker så stadig. Så vi tog lige et smut ind på selve skibet.
Så var det ved at være, tid til at binde af. Underligt for efter vi havde bundet ( knuden ) op var der stadig bundet på. Nu var sigten jo kommet ned på 20cm. Så lygten og maske helt tæt på kæden 10 cm så kunne jeg jo se, hvad der var galt. Kæden lå bare over sig selv, så stramt at den ikke ville af. Et ryk til siden og den var fri.
Fin Buskhoved
Tilbage i båden så vi, at det havde regnet, da vi var ned . Men humøret var da stadig højt. Nogle var allerede gået i gang med, at spise deres medbragte mad. Andre fik dåse ( mad ). Så snart vi var kommet op, blev stigen taget op. og så var det ellers mod Helsingør. Her forlod jeg så selskabet. Så vil da lige sige tak for godt selskab / dyk til de jeg ikke fik sagt det til på havnen.
Regnbue over Sverige
Per LN