Tirsdagsdyk i friskt vejr

22/11-2011

TirsdagsdykIkke mange var friske på en tur i Øresund en kold, blæsende tirsdag i november, men vi blev alligevel 8 friske Havbasser som næsten alle frivilligt stod til søs i frisk vind og gode bølger fra Rungsted. Den drivende kraft var Hvenprammen og sidste uges smukke morild tilblandet blæksprutter.

Friske havbasser Nogle friske Havbasser i det det friske vejr

Formanden ved roret, himlen klar og stjernedækket, og kun vindheksen var betænkelig ved vejret. Formanden bemærkede dog også at vejrforholdene ikke var optimale med “vind fra en ugunstig retning”. Men vinden skulle vise sig at være den mindste udfordring i at fange vraget. Strøm og bølger fra samme retning gjorde det vanskeligt for bøjen at holde fast i vraget – selvsagt var det ikke disse rutinerede og kompetente Havbasser der IKKE KUNNE RAMME …… Ifølge formanden og PIV “ramte” vi selvfølgelig hver gang……tjaaa….men på 4. kast måtte formanden selv i vandet for med egne øjne at konstatere at vraget virkelig var væk – pist borte – tradadaaaah.

Friske Havbasser Havkassen i Rungsted

Men når man nu ikke kan fange det ene så må man fange noget andet, det fineste fiskenet som dræget på forunderlig vis havde filtret sig ind i. En redningsaktion blev straks iværksat, om det så måtte koste mand og mus, og formanden støttet af Rune (næsten blyfri) reddede os alle fra en mørk og stormfuld novembernat i sejlranden på øresund. Glæden blev fejrer ved det flotteste morilddyk til de få udvalgte (som udvalgte sig selv)! Med vinden i ryggen fløj vi tilbage til Rungsted, sikkert kun enkelte har pisset rødt dagen derpå! “Husker du limbo’en” viskede vinden…??? Mange tak for forunderlig aften! Mange hilsnenJakob