Super tur på Øresund (21/2)

Søndag d.21/2 viste vinter vejret sig fra sin bedste side. Dette havde Mikkel Klaris naturligvis
spottet og planlagt en UV jagt tur. Vi var 6 stk. der mødte op både garvede og novice UV jægere.

Så er der lidt til aftensmaden

Flere af os fik flyttet grænser den dag.. Den første var Mikkel da rampen var en “smule” iset til.
Men bådene kom da i vandet efter lange overvejelser (forståeligt!) Vi startede ud på henholdsvis et dybt vrag hvor Mikkel Fiil Eskildsen fik sin dybde PB op på 18,3! Vi andre hyggede på ryggen med lidt flade og en enkelt, første torsk til Jeppe Staghøj. Efter et par andre steder og et par flotte torsk til de erfarne endte vi på hyttefadet.

Mens alle elastikkerne stadig kiunne spændes

Rune Mott havde knækket sin elastik i første dyk men hoppede i og fungerede som perfekt Safety diver og tour guide. Han gav mig en præcis beskrivelse af hvor der stod en stor torsk. Jeg gik efter den og den stod som beskrevet.

Fine forhold til sejlads

Efter at have skudt den ville den dog ikke ud af vraget så det tog lidt overtagelse… det blev et langt dyk.
Men den kom op og blev min PB på 7,5kg. Dermed var min grænse også skubbet i den gode retning.

og der var også lidt til rekordbøgerne


Vi endte på beton prammen hvor dem der endnu ikke var helt blåfrosne prøvede at lokke en stor torsk ud uden held. Efter frokost på vandet tog vi retur til Skovshoved trætte, men i super humør efter en fantastisk tur på vandet! Mange tak for den!!