Intet mindre end 12 dykkede var klar til dyk på denne julitorsdag. To både blev slæbt til Gilleleje og pakket med grejer. Kursen blev lagt mod Snorre i en sø der var stor nok til at gøre opmærksom på sig selv uden dog at umuliggøre sejlads med dygtig skipper.

Havgassen deruda’

På positionen blev vraget slået allerede inden loddet var klar. Strøm var der dog intet af, så vi lå stadig på positionen da loddet var klar.

Jeg blev udnævnt til påbinder også tog turen over kanten og gled ubesværet ned igennem det fuldstændig strømstille og meget klare vand.

Maskintelegrafen ligger fremme til skue

Som så ofte før fik glæden dog en ende lige inden jeg ramte vraget hvor sigten blev reduceret kraftigt.

Loddet var landet der hvor midten af skibet engang har været. Der er ikke meget skib tilbage lige deromkring. Det meste forsvandt ved den eksplosion af gasser fra lasten af cyanamid, der fik skibet til at gå ned i 1912, da en uheldig maskinmester strøg en tændstik det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Sigten og det smadrede skib gav ikke mange ledetråde til hvor jeg skulle finde en af de højere ender at binde på i,  jeg valgte blot en retning og bandt på nær kanten af skibet.

Krabbe.. med rogn…

Derfra stod den på opdagelse på vraget. Midtskibs er som sagt helt ødelagt, men lasten, der har ligget i sække er der endnu, og giver mange huler og revner der er fyldt med store krabber og torsk. De to ender er temmelig intakte, og sigten her var også en smule bedre..

Kabbe uden rogn

Jeg var rundt et par gange på kryds og tværs og nåede at hilse på de fleste. Efter en times tid på bunden stak jeg mod overfladen igen. Det var et flot, men lidt irriterende, skue at stikke hovedet op over pløret og kunne se flere lygter og boblerne komme til syne. Fra 16 m dybde kunne jeg lige så tydeligt se båden i overfladen.

Slangesøstjernerne gjorde dele af vraget helt levende

Tilbage i båden mødte jeg Piv, der kunne melde om det rene cirkus i båden. Juhl var gået. De og kommet op med en handske hvor den ene finger manglede. Det kommer tilsyneladende en del vand ind gennem sådan et hul. Så var er vidst også noget med en glemt computer og nogle lygter der ikke ville tænde. Alt det var jeg dog gået glip af.

Vi kunne nyde en øl i aftenstunden mens der blev renset lidt torsk samtidig med at vinden lagde sig og gav mulighed for lidt kapløb på vej hjem.

En fredelig stund på Kattegat

Jeg kunne glæde mig over en kort køretur hjem, idet jeg er i sommerhus i Hornbæk for tiden – det kom så til at koste mig beretningen.

Dennis