6/7 2014
Stenfragteren og Eisfish – de mindre besøgteSyntes ikke dagen så godt ud på prognoserne. Og havde indstillet mig på endnu et dyk på husvraget Robert.Stemningen ved boosteren var dog, at vi skulle prøve Kattegat. Specielt Kim mente ikke, der ville være vind, selvom FCOO havde lovet 7m/s aftenen forinden. Lidt SMS’er senere til Allan, så han vidste, vi kørte til Gilleleje, og så var det lige pludseligt mig, der skulle skrive beretning og trække. Livet er hårdt, suk!
Sidste mand om bord!
Nå, i med Havgassen, uden nogle skader på sjæl eller legeme (sådan som det skete sidst, vi var her), og ud af havnen til et roligt Kattegat. Vi havde sådan halvt lagt os fast på Stenfragteren, som jeg ikke kunne huske, så det var fint med mig.
På vej mod nord!
Efter blot ca. 25min tør sejlads slog vi fragteren. Den der buldrede mest var nok Allan, da hans tønde jo var i hvert fald halvtom, så han bandt på der, hvor Far havde smidt loddet. Dernæst kittede Manley og jeg op, så vi kunne dykke hver for sig. Den ene skulle teste sit nye fikse camera (håber det gav nogle billeder til beretningen), den anden dvs. jeg skulle noget bekymret teste om kraniet ville volde problemer.
Blåstak
Langhåret eremitkrebs
Dykket var glimrende. Vraget har en meget fin torskebestand, og udemærkede taskekrabber. Begge dele blev dog reduceret en smule, mens vi var der. Den nye for mig, bestod i den fine maskin-telegraf med flotte visere i messing, som både Manley og Allan viste var dernede. Skiven er blank, og det meste er af Jern, for ellers havde den nok pyntet et tørt sted, end dernede. Et mindre koøje blev også gravet frem og lagt til skue af Tøndemanden.
Fin nok – til havbunden!
Jeg befriede et par halvdøde taskekrabber, imens jeg var der, men havde ikke taget net med ned til de, der var frie.Derudover blev der set havkat og hummer af de andre dykkere.
Forfatteren i det lumre overfladevand
Kim bandt os af, og vi mødtes i det varme overfladevand, imens jeg hovedepinefri var på deko. Henrik fjollede rundt med sit kamera i let strøm og dårlig sigt, da han tog billeder af brandmænd. Lige hvorfor han skulle så langt væk ved kun han selv, for der var masser af brandmænd ved tovet. Jeg så ham forsvinde helt ud af synsfeltet, så han fik en blinkende lygte (han sgu da ha!), så han kunne pejle sig tilbage, hvilket lykkedes. Men han lærer ikke så nemt, så han gjorde det bare igen, og blev væk…
Sønellike æder gopl – bliv ved med det!
Nuvel, oppe i båden bulrede snakken derud af, imens vi til sidst tøffede til Eisfish. Igen et vrag jeg har været på, men knapt kunne huske. Denne gang tog jeg nettet med ned for at tage nogle tasker med hjem. Og ellers var proceduren som sidst. Vraget stod fint med sin flotte kedel og 3-trins dampmaskine. Skrue og ror, med et nødstyre-arrangement over dæk, som jeg ikke har set før. Ror-kvadranten så ud til at være en tværgående bom, hvilket jo ikke helt kan give det fulde ror-udslag?
Buskhoved
Nå alle kom i og op. Alle de krabber jeg fandt fast i net, havde rogn, eller var for små. Kun en enkelt vinder blev det til. Men de to klør fik Allan, da han allerede havde til en forret. Skulle hilse og sige, at når man fortæller det derhjemme, i forventning om at blive populær, fordi man ikke sviner køkkenet til for så lidt, ja så bliver man overrasket.. Så det fortæller jeg ikke igen 🙂
En buket sønelliker
Turen ind gik fint, selvom tøndens ejermand opførte sig noget krukket, når han skulle fortælle homofobiske historier og teorier…
Hjem over et fladt Kattegat… 
Den farlige rampe i Gilleleje
Vel mødt og tak for dykkene til: Allan, Dennis, Henrik, René, Kim, og jeg selv. Nicolai