15-18/5 2014

Torsdag aften gik turen over Sundet for Allan, Sandro og undertegnede for at påmønstre Sandros båd ”Undine” i Limhamn. Vejrudsigten var glimrende for den lange weekend og vi så frem til et par dage med overdådigt vejr og endnu mere overdådige vrag.Fredag morgen, efter en kort nat på båden var første mål for turen var at komme gennem Falsterbo-kanalen, når broen var oppe og slusen nede – det var den kl 9:00 lørdag morgen, og vi havde godt halvanden times sejllads dertil fra Limhamn. Vi nåede frem i god tid, vi havde endda en halv times ventetid, men vi havde også været tidligt afsted.   Kompressoren fikses før afgang.

Næste mål var Gislövs Läge, hvor vi skulle samle et par jyder op – Claus og Lars, der skulle nyde Østersøens klare vand og moderate strøm sammen med os.

Vi nåede frem lidt senere end forventet, der var jo lige en position, der skulle tjekkes på vejen, men det varede ikke længe, inden vi sad ombord og diskuterede målet for dagens anstrengelser. Vi enedes om et jomfru trævrag, og så et næsten jomfru trævrag. Begge lå på ca. 40 meters dybde.Første position var den nye og der er jo altid lidt spænding om hvorvidt der er et vrag eller ej. Men den var god nok! Vraget lå spot on! Vi fik smidt et lod med bøje og sendt Allan ned med et bundtov. Det var jo ”hans” vrag.

Opklaring

Herefter røg Sandro, Claus og Lars i, og jeg skulle gøre fri til sidst. Vraget var, som de fleste nye positioner i Østersøen, et relativt velbevaret trævrag på omtrent 25 meters længde og 6-7 meters bredde og nok fra ca. 1900. Vraget var godt et par meter højt og der lå mange planker ovenpå hinanden, så det var svært at se, hvad der gemte sig i det. Lasten var bl. a. korn, der var fine velbevarede gyldne korn, der lyste fint overalt på vraget (da jeg kom ned).

Forholden kunne man ikke klage over!

Andet dyk var på et trævrag, vi besøgte en enkelt gang sidste år. Dog var hele den ene skibsside væltet – den så ud, som den var savet af efter en lineal. Det kan skyldes en wire fra et trawl, men spøjs så det ud – og lidt vemodigt at se hele skibssiden væltet. Vi havde nogle udfordringer med påbindingen, men fik gjort fast i det træstokanker, der stod lige op ad vraget. Også dette vrag var ca. 25 m langt, og 6-7 meter bredt. Og noget ældre end det første, nok fra før 1840.  Herefter var klokken blevet så mange, at vi sejlede tilbage til Gislövs Läge for at få lidt aftensmad inden grillbar og købmand lukkede.

Kursen afstikkes – middagen er i fare!

Vi nåede det 5 min i lukketid. Da vi havde indtaget det nærende måltid, gik vi tilbage til båden for at se lidt video, men dagens strabadser havde taget hårdt på os, så vi fik lige en enkelt rom og gik til køjs i båd og bil. Lørdag morgen var vejret fint. Der var frit valg på alle hylder, vi kunne dykke, hvor som helst vi ville, blot skulle jyderne se noget jern – de havde set brædder nok!

Jyder fik set denne her Undine 

Valget stod hurtigt mellem Undine og Fritz Hugo med Jacobus Fritzen som outsider. Vi valgte Fritz Hugo Stinnes, som jo er et fint kølret og sammenhængende vrag. Vi kom frem til positionen og hvad der lige skete er lidt uvist, for jeg havde travlt med at iføre mig mit grej, så jeg kunne gøre fast. Da jeg hoppede i og kom ned mod vraget blev jeg angrebet af nogle mindre torsk, der ville hævne alle de familiemedlemmer, jeg har konsumeret gennem tiderne, men de indså hurtigt, at de var overmatchet og fortrak ned på vraget igen. Jeg kom ned og passerede lønningen ude i stævnen. Loddet lå lidt ude foran stævnen i bagbords side. På selve stævnen, og højt oppe over, var et trawl med flydekugler, der sikkert har givet et fantastisk udslag på ekkoloddet, og derfor havde trigget kaptajnen til at kaste loddet. Men desværre er stævnen ganske langt, ~ 50 m, fra der, hvor vi helst vil være, så vi fik en pæn svømmetur i dybet 40-42 m.

Der er altid døde torsk på Fritz Hugo 🙁

Heldigvis var der rigget deko-ilt klar på bundtovet, så vi kunne komme op af vandet, inden det blev mørkt. Vi talte om at fastgøre en line på overbygningen, men vi opgav efter et halvhjertet forsøg pga. kompleksiteten i projektet. Vi havde to dyk som vel kan betragtes som fine uden at være prangende. Dvs. Sandro sprang over, han ville hellere dykke Excelsior på vejen ind.Vejret var dog fortsat formidabelt, og vi hastede mod Excelcior – fint trævrag på 26-28 m dybde, der er raslet meget sammen, og som er hjemsted for mange fine torsk.

Da vi nåede frem, var Sandro og jeg de eneste, der ville dykke på vraget, de andre havde fået nok for dagen, og frygtede mest af alt, at grillen ville lukke inden vi nåede i havn.Der blev ikke bundet på og vi dykkede på bøjen alene, men ingen strøm og helt roligt vand gjorde det ganske nemt. På vraget lignede alt sig selv, stævn og agten stikker højt i vandet og det midt imellem er faldet sammen og giver skjulesteder til de mange torsk. Jeg fik fat i halen på en stor fin 8-10 kg torsk, der kom i posen levende, for jeg kunne ikke komme til at ta’ livet af den. Sandro fik myrdet en pæn buket.

Sandro på tovet

Oppe i båden blev gassen trykket i bund og vi sejlede mod Gislövs Läge for at afværge den truende hungersnød, mens Sandro rensede fisk. Jeg var mere heldig, jeg skulle ikke rense noget. Ved nærmere eftersyn havde min torsk ringorm og den blev smidt tilbage i havet hvor den fik lov til at komme ned til familien – altså dens egen.

Vi kom i havn og kunne haste til købmanden og grillbaren, hvor pizzaer og menuer fra ønskebrønden kom på bordet i en fart, for de ville jo gerne lukke biksen og holde lørdag aften. Vi forstod hentydningen, da de slukkede lyset…

Den sidste nadver

På båden fik vi lige en aftensjus, mens vi så på en nu truende vejrudsigt, der ville komme lortevejr fra øst, og det ville komme ved 10-tiden. Vi havde svært ved at enes om en plan, men uanset hvad, var det noget med tidlig afgang.Søndag morgen var der lidt opbrudstemning, Allan var øresyg og vejret truede. Vi fik sendt Allan til køjs i bilen og vi andre tog det eneste mulige alternativ, et enkelt morgendyk på Ares, der lå en halv times sejllads ude.

Jyllænderne gør klar til sidste dyk!

Mens vi sejlede hen over det helt flade hav, blev Sandro enig med sig selv om, at Ares ikke behøvede hans besøg, og vi andre kunne så dykke på bøjen. Der var ingen bølger, ingen strøm og vandet var klart i hele søjlen. Dr var mindst 10 meter sigt på vraget, der lå fint og nemt tilgængeligt som altid. Og heldig vi gjorde det, jyderne mente, at det var turens bedste dyk!Herefter var det bare om at sejle i havn og læsse af og på og ordne de komplicerede økonomiske mellemregninger, og så lige et interimistisk morgenmåltid, inden vi drog hver til sit – jyderne i bil og vi andre i båden, der skulle tilbage til Limhamn.

Morgenmad før hjemrejsen!

Og vores sejltur endte med at blive et kapløb med de højere magter på forkanten af en vejrfront. Vi nåede lige  gennem Falsterbo-kanalen inden himmel og hav stod i ét, og efter yderligere et par timer, fik vi tømt båden i pisøsende regnvej, og måtte vente på at Sandro fik vasket båden, inden vi kunne fortrække mod Danmark. Kim R