25/5 2014

Trods DMI´s lovede sommervejr; stille, sol og 25 graders varme og samtidigt en strømprognose, som vækkede mistanke om at jordens rotation var ved at gå i stå, formåede jeg ikke at tiltrække mere end 2 mand, foruden mig selv. Afsted kom vi dog, Rune, Kim A. og jeg og snakken gik lystigt, mens vi tilbagelagde distancen over Sundet, mod vraget af Robert. Men da vi passerede Norreborg havn, kunne jeg se at et skib lå og cirklede over ”vores vrag”. Vi talte lidt om, at det nok bare var lystfiskere, men snart kunne jeg i min kikket se, at det var dykkere fra Vedbæk i deres båd Triton. Det virkede lidt som om de prøvede at ignorere os, men da de stadigt cirklede over positionen og vi ingen bøje kunne se, anråbte vi dem og fik bekræftet, at de endnu ikke havde dykkere i vandet. Da jeg på det tidspunkt kunne se på sonar/ekkoloddet, at vi faktisk lå over broen på Robert, lod vi loddet gå og indenfor 3 minutter var også Rune på vej ned.Efter ganske få minutter havde han også gjort fast i vraget og vi tottede op, så tovet gik lodret ned, der var absolut ingen strøm og vinden var temmelig svag. Kim sprang nu i og jeg var nu alene i omkring ½ time, det vil sige Triton lå 15-20 meter bag os og det skulle vise sig at være godt, selvom det altid er lidt utrygt med flere både, som risikere at støde sammen, hvis vind og strøm ændrer sig.Så blev det min tur, vi aftalte at jeg skulle binde af og at vi ville tage 2.dykket på Cimbria. Jeg havde et dejligt dyk, meget lyst på vraget og de fleste steder 5-6 meter sigt. Jeg svømmede hele vraget rundt og på turen fik jeg 2 store tunger og en 4-5 kilos torsk, jeg var tilbage ved bundtovet efter 24 minutter og kun lige gået i deco (hurra for nitrox). Jeg svømmede derfor en tur mere omkring broområdet og under styremaskinen fik jeg overrasket en torsk mere, nu var det så tid at komme op og jeg satte kursen mod stedet hvor der var bundet på. Det viste sig, at den buk fra redningsbådene som Rune havde bundet i, nu var på vej væk fra vraget. Jeg kiggede lige en ekstra gang på det friske brud og valgte så Tritons tov, som jeg tidligere havde passeret sådan cirka 4-5 meter fra vores eget. Efter endt deco, hilste jeg pænt på de undrende dykkere på Triton og blev så samlet op i min egen båd.

Beviset, det er ikke Runes knude som er gået op.

Herefter satte vi kursen mod nord, men længe inden vi nåede Cimbria, besluttede vi os om og ville i stedet dykke på Leoparden, en svensk fregat som brændte og sank i1648 og hvor der efterfølgende blev bjærget en del bronzekanoner.

Der er da temmelig meget vrag tilbage.

Det er mere end 10 år siden vi var på vraget sidst og jeg må sige, at der er mere vrag tilbage end jeg huskede det. Jeg tør dårligt beskrive vraget her, for så risikerer vi bare, at ”Natur-skovturs-styrelsen”dænger vraget til med sand og sten, sådan noget har de nemlig altid resurser til. Midt i alt det fine vejr, fik vi på vej hjemover også en regnbyge, men vi stod trygt og godt inden døre og nød dagens første og eneste Underberg.

Lokal regn over Øresund.

Efter en hyggelig og afslappet tur, med nogle gode dyk, hvor både vejr, strøm og sigt viste sig fra sine allerbedste sider, sejlede vi nu veltilfredse tilbage mod Rungsted. Det eneste som ikke var så godt, var at jeg skulle hjem og rense fisk.Allan Jensen