10/5 2014

S/S Robert i den røde gummibåd Der var ikke den store tilslutning til dyk lørdag, så Dennis, Piv og jeg blev enige om at mødes på Rungsted havn kl. 10 og tage en tur i min lille Rib hvor 3 er et meget passende antal. Lidt over ti, lettere forsinket af lidt kagespisning, mødtes jeg med de andre, der var ved at blive utålmodige.

Hvor er båden?

Båden kom i vandet og der blev pakket, parkeret, klædt om og trosserne smidt.

Ikke en krusning!

Ude på sundet var vandet helt fladt, og turen til Robert gik næsten som en leg. Desværre gik det med at finde vraget ikke helt så let – ekkoloddet på båden var lidt træt og havde svært ved at se meget dybere end 30 meter, og selv det var den ikke glad for. Det lykkedes med lidt fintuning af instrumentet og et par cirkler eller 5 om vraget – i med loddet, op igen, fordi vi alligevel ikke var helt sikre, og så i igen! Piv fik lov til at binde på og blev således smidt først i. Næsten samtidig kom en kutterfuld af dykker fra Københavns Sportsdykkerklub (nu Københavns Dykkerklub – red). De skulle bare have et enkelt dyk, men de havde jo også kun 2,5 times sejlads hver vej 😉 De ville bare smide dykkerne på vores bundtov og så ellers sejle lidt rundt omkring, imens der blev dykket.

Gæster på vores vrag!

Den første dykker, de smed i, var en frisk en af slagse, for i ca. 1 knob blev han smidt ca. vinkelret på bøjen og så en 30-50m fra – det tog ham vist 5-8minutter at komme op til bøjen, applaus herfra for den stædighed. Efter han nåede op på siden af os, kunne han få pusten, mens hans makkere blev smidt i en efter en – alle med en noget kortere svømmetur.

Det ligner ikke en knob på billedet…

Da de alle var på vej ned kunne vi se på boblerne, at Piv var på vej op – jeg ved ikke helt, om han var bange for dem, men op kom han i hvert fald. Med ham i båden, kunne Dennis og jeg tage turen ned med lovning om næsten ingen strøm på vraget, men desværre en reduceret sigt. Vi prøvede at mande os op og sprang i bølgen grøn, hvor vi på tovet mødte de fleste af de andre dykkere – vi havde således vraget for os selv.Der var bundet på i agten, og derfra tog vi en tur fremefter til forkanten af broen og forbi styremaskinen, hvor der stod en fin torsk og gemte sig. Ingen af os havde dog egnede redskaber med til at slagte den, så den fik lov til at leve lidt længere. Som sædvanlig var der masser at se på, og de 30 minutters tid vi havde på bunden gik hurtigt.

Retur til overfladen.

Tilbage i båden var vi blevet alene, københavnerne var sejlet hjemad. Vi fik dog i mellemtiden selskab af en ret stor slæbebåd, som resten af dagen lå og sejlede i cirkler om sig selv lidt nordvest for vores position. Overfladetiden gik, som sådan en nu gør, med kaffe og madpakker (til dem som havde husket en sådan).

Solskin mellem skyerne

Desuden prøvede Piv at sælge mig sin utætte tørsæk, som han mente passede fint i farven til båden. Efter et par timer i overfladen havde Piv tømt kaffen og syntes, at det var tid til en tur mere, så han hoppede i igen.

Tør endnu!

30 minutter senere var det vores tur – jeg nåede dog ikke så langt ned, før jeg kunne mærke en liflig rislen af vand ind af halsmanchetten – jeg for op til båden, hvor jeg hængende halvt oppe i båden blev assisteret af Piv,der kunne fortælle, at halsmanchetten virker bedre, hvis den sidder rigtigt. Med den rettet, kunne vi vende tilbage til bunden, hvor vi nåede en tur i stævnen, hvor der dog var en noget dårlig sigt, så vi returnerede til agten og tullede lidt rundt, inden luften var reduceret og kroppen kold.Vel oppe i båden fik vi stuvet sagerne og sat kursen mod Rungsted, hvor der blev rigget af, skyllet og sagt pænt farvel.Tak for en fornøjelig tur.Steffen