27/5 2013

S/S Robert

Mandag var der endnu engang udsigt til et kort hul i vejret, der så ud til at tillade lidt dykning. I første omgang havde jeg lokket Dennis men det var småt med entusiasmen hos de øvrige kompagnoner, der ellers havde tilkendegivet at de ville med i vandet. En mail senere var Flemming dog klar, han trængte til et stille genopfriskningsdyk på Robert. Jeg måtte dog lige ringe og høre om han var klar over størrelsen på det fartøj, han havde forvildet sig ud i, inden vi rent faktisk satte hinanden i stævne på Rungsted havn. Men heldigvis var han ikke sart så 1730 mødtes vi alle 3 på havnen og fik læsset ombord i båden.

Det famøse ekkolod og styrmanden

En behagelig sejltur senere hvor vi, på afstand, kunne vinke til Allan og Kim, der lå over et af brostensvragene, var vi fremme på Robert. Det viste sig dog hurtigt, at ekkoloddet, som primært har målt dybden på Otto og Hvenprammen, havde lidt udfordringer ved at finde noget som helst over 33 meters dybde – heldigt at der er lidt lavere på toppen af Robert, for efter at have rodet en rum tid med Ekkolodde, kom der endelig noget, der lignede et lodskud på 31 meter og i røg loddet. Noget ramte det, for der var line i overskud og så kunne Flemming hoppe i efter loddet og se om der skulle være et vrag dernede. Vi konstaterede, at han havde fundet et eller andet, for han blev dernede. I mellemtiden kunne vi nyd,e at der absolut ingen strøm var, vi drev kun få meter fra bøjen inden vi bandt på.

40minutters tid senere var Flemming i overfladen og Dennis og jeg kunne dumpe i til hvad der blev beskrevet som ”god Robert sigt”.

Ok dykkervejr!

5-6 meter før vraget tonede det frem og det er, efter de standarder jeg tidligere har opleveret, ”fantastisk” sigt. Der var bundet på agter i bagbordsside og med ca. 5 meter sigt, kunne selv jeg finde rundt. Vi tog en tur fremefter op over broen og frem til styremaskinen, inden vi vendte om og tog turen bagud i styrbord side. Det er en ren fornøjelse at kunne ligge 3-4 meter over vraget og prøve at danne sig et overblik over det.

Helt agter blev vandet endnu klarer og skruen kunne betragtes helt oppe fra hækken af. Inde i vraget var der nogen der havde efterladt et fint paraply-anker og i min iver mente jeg at det skulle med op, jeg måtte dog sande at uden hævesæk kom det nok ikke med op denne gang så det fik lov at ligge.

Efter kampen med ankeret var luftforsyningen reduceret og computeren var begyndt at tælle opad i stedet for ned, så vi lå omkring tovet og kiggede på lidt småliv, inden vi bandt af og skyndte os op af tovet.

Lidt tidstraf i ”god Robert sigt”

Efter lidt tid på tovet var vi tilbage i båden og loddet var snart oppe, så vi kunne tøffe mod solnedgangen og Rungsted med en kold øl i hånden.

Jeps! – Rookien haler bundtovet op!

Tak for en god tur!

Steffen