3/9 2013

Robert på tirsdags dyk Tirsdag eftermiddag blev kurset sat mod Farum, trafikradioen meldte om de sædvanlige kødannelser, så klokken var 17:20, da jeg rullede under bommen i Farum. Piv, Kim, Juhl, Rene og Morten var mødt op, havde vist haft et Otto dyk i tankerne, da jeg blandede, 33% sagde ilt måleren i klubben. Det går vist lige…

Rene havde sat sig ved roret og på vej ud af havnen, begyndte de andre at lyne dragterne, det var et tegn… Let vind og lidt bølger gjorde at der stod lidt vand ind over os. Over Robert var både Kim og jeg selv klar på at binde på, men Kim fik æren og kun 5 minutter efter gled jeg ned af det spændte torv,  der var ikke strammet op endnu, så det var kun lige på 20 meter der var lidt strøm som hæmmede fremdriften.

Efter at have dykket på Robert i forår og sommer i 8 – 10 meter sigt var jeg ikke i tvivl om vi var bundet på i bagbord side på den forreste støtte til redningsbådene. Sigten var vel en 3 – 4 meter, og jeg begyndte at svømme agter ud, forbi diverse efterladenskaber af andre dykkere, der vælger at smide en beton klods eller en stak blylodder for at fange vraget.

Efterladenskaber

Lige agter for overbygningen lå der en stor fin torsk og sov, den fik et sværd at føle og mens jeg forsøgt at putte den i posen, bandede jeg over at den ikke kunne være der!

Forfatteren

God stemning

Småkravl er der jo altid

Vi skal jo hjem på et tidspunkt

Robert var en siesta båd for torsk og langer, specielt under masten hvor skibssiden er foldet sammen stod store torsk og en enkelt lange og sov. Selv på dækket med hovedet ned i et hul i dækket lå en torsk og kun ventede på at blive inviteret til middag. 35 min går hurtigt når man har det sjovt, på rebet kunne jeg skimte de hurtige strøg med lygten og forestille mig at en fisk snart blev punkteret.Dagen stod i fiskens tegn og næsten alle kom hjem med fisk på lommen eller en grøn i maven.Rune