17/8 2013
RobertAllan havde inviteret på tur til Robert lørdag morgen den 17/8, og de fremmødte (Peer, Kim R. & Michelle) stillede i Rungsted havn i silende regn, som heldigvis var aftagende.Udstyr blev læsset og sikret i en fart, og kl. 9 stod Allans gode skib ud fra havnen i et ganske roligt Øresund. Ca. en times tid efter blev der kastet lod ved Robert og efter et par forsøg fik vi fat i vraget og Kim R. hoppede snart i og bandt på.
Regnvejr – det er jo snart en dårlig vane!
Der var tydeligvis ikke megen overfladestrøm og heller ikke meget regn i luften længere da undertegnede hoppede i kl. 10:15. God sigt og mange brandmænd ned til springlaget var 15 m, men derunder begyndte sigten gradvist at forsvinde for til sidst at være nede på kun en meter på toppen of Robert (30 m). Ca. 9 grader vandtemperatur sagde computeren og efter lidt fumlen rundt, kunne jeg konstatere at vi var bundet på styrbords side tæt ved agten. Gik herfra lodret ned langs skroget til 36-37 m, markerede stedet med en streg i dyndet vinkelret på skroget og desuden var der en halv porcelænsskål til yderligere at markere hvorfra jeg skulle gå op til dér hvor Kim havde bundet på lønningen.
En af dem, der kravler rundt og visker stregerne ud i dyndet.
Det blev til et par ture langs bunden, først mod strømmen (som var nordøst gående) op mod stævnen. Her skulle jeg forbi den del hvor siden er faldet ud på bunden og blev mødt af den ene store torsk efter den anden. De var pga. sigten helt oppe i masken på en og forskræmte ved mødet, så sigten blev kun dårligere af det. Vendte om og tog den ud til agten hjulpet af strømmen, og her lod det lidt til at sigten blev bedre (måske 2 meter). Efter 40,5 m ved roret og mødet med at par rødtungen på bunden, tog jeg turen tilbage til min bundmarkering og op til tovet på lønningen.Herfra en tur ud til stævnen og tilbage igen, hvor jeg fik hilst på Kim R lige inden tovet og endelig en lille tur ud til agten langs lønningen i styrbords side. Bundstrømmen var tiltaget en smule og sikkert skyld i den smule forbedring i sigten, vi kunne konstatere. Efter 40 min. på bunden var det tid til at starte opstigningen og overstå små 10 min. deko på 6 m i dejligt lummert overfladevand (17-18 C), fyldt med brandmænd. Fik hilst på Peer, som var på vej ned, inden sikkerhedsstoppet ved 3-4 m.
Spidsrod på tovet i det lumre overfladevand
Vejret havde lysnet mere, men der var stadig byger ind imellem. Frem med madpakken og lidt efter kom Allan op med en rigtig flot 5-6 kgs torsk han havde stanget på vraget. Fisken blev renset, og da vi kunne se, at Peer var på vej op, mente Kim R, at han da ikke skulle spares for synet af den fine torsk, så torskens hoved blev behændigt dumpet fra stævnen i Allans båd.Strømmen nåede dog at afbøje hovedets fald mod Øresunds bund, så Peer aldring nåede at møde det, endsige registrere det.
Hvem har det største smil?
Peer kom ombord, tovet hevet op og snuden vendt mod Rungsted Havn efter et trods alt rimeligt dyk på Robert i let regn og næsten vindstille og elendig sigt.
Man er jo tvunget til at .fiske selv, når Lille-Jensen ikke er med
Efter et kortvarigt stop ved Hvens vestlige rev for at fiske efter en stor fisk, der sprang ud af vandet foran Allans båd (bed dog ikke på), og en Underberg til halsen, var vi tilbage i Rungsted havn ved 14-tiden og fik hurtigt læsset af båden, inden der blev takket af og vi gik hver til sit.
Og hvis nogen spørger hvorfor? – Derfor!
Allan: Tak for kyndig sejlads på Øresund og som altid garant for god og gemytlig tone ombord./Michelle