15/10 2013

RobertDer kom et, i år, særdeles sjældent pip fra Flemming på mailen om ikke der var nogen, der ville ledsage ham på en dykkertur tirsdag. 6 mand bed på, men 2 faldt fra, og tilbage var vi 4 stk., der ville tage af sted ”tidligt tirsdag”, så vi kunne nå to dyk.

Man kan jo altid pille lidt…

Jeg stødte til på havnen lidt i 2 og der holdt havgassen og kassen allerede, førstnævnte i vandet og sidstnævnte næsten tømt. Jeg fik læsset grej af og ned i båden og parkeret bilen og fik smidt de sidste stumper i havgassen mens fortøjningerne blev kastet.

Hvem sidder mon der bag skærmen?

Vi stod ud af havnen og satte kursen med Robert over et lidt ujævnt Øresund men ikke være end at man kunne nyde turen. Fremme på positionen cirklede vi nogen gange før at loddet blev smidt og så bredte den sædvanlige stilhed sig inden efterårets debutant (Flemming) meldte sig til påbindingen – meget passende han havde jo selv sagt hvor loddet skulle smides;)De to jægere, Rene og Allan meldte sig frivilligt til at hoppe i efterfølgende og det blev næsten en kamp om at komme i først – det gik så hurtigt at Rene næsten var hoppet i vandet uden sit net!Med alle 3 i vandet kunne undertegnede nyde stilheden og drikke en cola før Flemming kom op.

Andre nisser går efter risengrøden…

Der blev berettet om fin sigt i hvert fald omkring skruen. Jeg skyndte mig i for at se om det nu også passede – jo skruen stod nu fint i det klare vand, men på det øvrige vrag var sigten noget reduceret siden sidst. Der var et mylder af liv buskhoveder, torsk, snegle og erimitskrebs – desværre meldte kameraet ”Udskift batteri”, så der er ingen dokumentation. Det blev til små 30 minutter på bunden, før at det var tid til at returnere til overfladen – jeg skulle jo gerne nå lidt overfladeinterval inden 2. dykket. Tilbage ved påbindingen kunne jeg se, at den ene storjærger havde haft heldet med sig, for der lå da lidt kød ved siden af skyderne.

Der er jo altid en historie til!

Oppe i overfladen blev der delt et par røverhistorier, men ikke ret mange for snart ville de øvrige i vandet igen – vi skulle jo hjem til spisetid og fodbold. Flemming tog en ekstra trøje på og stjal lidt bly fra undertegnede, inden han dumpede i, og kort efter fulgte de to øvrige.Da Flemming kom tilbage i overfladen, stjal jeg blyet tilbage og hoppede i baljen. Jeg holdt mig i agterenden, hvor sigten var god og livet i overflod. Da der var løbet tilstrækkeligt deko på computeren, bandt jeg af og gled med loddet langs skibssiden fremad i vraget, indtil jeg kunne dumpe loddet foran stævnen og skynde mig opad til det klare overfladevand, hvor der var lidt ventetid.

God klassisk lagerstyring – sidst ind – sidst ud!

Tilbage i overfladen var matroserne i gang med at gøre klart dæk endnu før jeg fik maske og grej af. Der var allerede delt våde varer ud, og så kunne turen gå hjemad over et roligt Øresund. Tak for turen!Steffen