10/10 2013

Trods en lidt ulden vejerudsigt onsdag, blev vi ved middagstid torsdag enige om, at vejeret var til en tur på Robert torsdag eftermiddag, som Allan havde inviteret til tidligere på ugen. Så det var om at blive færdig med arbejdet og forbi Farum og hente flasker og af sted til Rungsted havn, hvor jeg var ca. 14.25, som den første. Lidt efter kom Steffen, Allan og til sidst – men til tiden (15.00) – kom Kasper. Efter lidt spydige, men gemytlige kommentarer om vi ikke gad vente læggere, og han måtte se at komme tidligere så vi kunne komme af sted, fik vi Kasper med udstyr om bord og kom hurtigt ud af havnen og sat kurs mod Hven og Robert.

Så er vi snart klar!

Som altid en hyggelig og munter tur over et meget stille Øresund. Ingen vind af betydning, overskyet med lidt sol ind imellem, der blev kun fortalt ganske få, men rigtige løgnehistorier, og kun få ikke tilstedeværende klubmedlemmer blev bagtalt. Det sker ellers sjældent, da det jo ikke er pænt, men skide sjovt 😀 når det ikke er en selv, det går ud over. Der blev f.eks. ikke talt om mad, kvinder, heste, økologisk jord, fødselsdag, turen til Maldiverne, blå svømmefødder, motor og Havgassen, høns og andre uvæsentlige og ligegyldige emner. Nejjjjj, vi brugte tiden til at gøre klar det tures formål – Dykning!

De første gør klar!

Fremme ved positionen blev Robert loddet med det samme, og loddet smidt midtskibs ved broen. Kasper fik snøvlet sig færdig, og vi fik ham smidt i vandet for at binde på. Jeg havde selv meldt mig som sidste mand, så Steffen kunne gøre klar og kom i vandet lidt efter, da flådet var i overfalden, som tegn på at der var bundet på. Vi fik gjort fast og i vandet med Steffen. Derefter var det Allans, som skulle finde nogle tunger. I med ham og så blev der helt stille – så stille at man kunne høre musik et eller andet sted over i Sverige. Tiden gik med lidt kaffe og cola, mens jeg gjorde udstyret klar.

Allan på toppen

Efter et godt stykke tid dukkede Kasper op på stigen og kunne berette om god sigt, masser af liv, og at der var gjort fast på daviden bag overbygningen på bagbordsside. Kasper fik udstyreret af, så han kunne lyne mig. En to tre var jeg i udstyret og lige inden jeg røg i vandet, ævlede Kasper noget om påbindingen, som han undskylde.

Kasper retur

I vandet med mig og ned af tovet, hvor jeg møde Allan, som ville låne mig hans håndharpun (ikke fiske tegn). Jeg takkede pænt nej, da jeg jo skulle binde en undskyldt påbinding af. Ned ad tovet, hvor strømmen var lidt tiltagende og vendt. På ca. 22 meter kunne jeg se vraget lige så fint. Og ganske rigtigt. Fin sigt de fleste steder. Der var noget strøm, der gik skråt på bagbords side mod styrbord. Så jeg svømmede over på styrbordsside i læ og svømmede en tur ud og rundt i stævnen og derefter tilbage og lidt ned agter. Der var masser af liv som på de seneste mange dyk på Robert. Langen på overbygningen ved skorstenshullet var der, og den svingede sin slimede hale, så der stod en sky op af hullet. Ellers var der masser af buskhover, nøgensnegle, store torsk og meget andet, man kunne nyde. Så var tiden ved at rinde ud, og jeg fandt tilbage til tovet og fik bundet undskyldningen af. Udover kællingeknuden var tovet kommet over på den anden side af daviden, så der skulle rodes, hives og nørkles noget med det. Jeg fik bunder af – næsten da. Op at tovet på deko og op i båden, hvor de bare skulle hive én gang i tovet, og vi var fri af vraget. Såååå der var bundet af – næsten 😀

Obligatorisk hygge

Af med udstyret og så var der dømt festlig hygge med obligatorisk Underberg (der var kun tre så Steffen, som ikke ville have, måtte undvære) og øl. I højt humør, som hvis det ikke var fordi vi skulle på arbejde dagen efter var blevet til en fest, nåede vi Rungsted. Fik læsset af og båden sejlet i havn, afregnet og farvel for en hyggelige og munter tur med et super godt dyk, hvor alt gik som det skulle – næsten 😉 Det gør vi igen snart:) Piv