29/7 2013 

S.S Otto Selvom der bliver dykket igennem i øjeblikket, dog med mange gengangere, så var det stadig muligt at mønstre 7 mand, der blev til 5, til en mandag aften på Øresund. Jeg havde slået turen op og allerede bestemt at turen gik fra Helsingør, det var jo ved at være en måned siden jeg havde været på Otto, så det var tid igen.

Sidste mand skal i tøjet

Kasper hentede Havgassen, så det var rent luksus selv, at køre til Helsingør. Jeg kom dog som sidste mand, selvom at det var mig der havde sat dagsordenen, så mente de andre at jeg skulle til at få fingeren ud. Båd og grej var i vandet da jeg ankom, men det tog ikke lang tid at blive klar og snart var vi på vej mod Otto.

Så mangler der ikke meget før vi er der

Der var ikke meget vind, dog en lille smule bølger, da vinden stod i NV. Turen var dog hurtigt overstået og selv uden vindskærmen oppe, så kom der stort set ikke vand ind. Kim bandt på efter en hurtig gang smiden lod. Ingen nævneværdig strøm i overfladen og man kunne se tovet langt ned, jo vandet var rigtigt klart i overfladen.

Så skal der bare bindes på.

Jeg røg i lige efter Kim og glædede mig over at vraget allerede tonede frem fra 16 m. Jeg havde tanket en nitrox 37 og det var skønt at se, at der stod 60 min uden deko, da jeg nåede ned til vraget. Så var det bare at nyde dykket, masser af tid og sigten var i top. Tæt på de 10m var der. Jeg tog en tur rundt om broen i jagten på rødtunger, der var dog ingen. Bag broen er der efterhånden skyllet så meget sand ud af vraget og ned i vraget, der hvor skroget er revnet i bagbord side. Revnen går helt fra lønningen og ned til bunden og der er et stort hul under vraget. Når strømmen fyger, så kan jeg forestille mig hvor meget sandflugt der er her. Maskinrummet har aldrig været så “stort” før og jeg tør næsten vove at sige at man kan se toppen af maskinen nu. Man kan se ned til siden, maskinrummet der udvider sig og en del store rør er synlige. Her har engang ligget et smukt skylight over. Her stod også en ret stor sej, som så helt selvlysende grøn ud på ryggen.

Her er “Ingen”, den lå sammen med familien under en plade på bunden

Jeg svømmede herefter frem i vraget, rundt på broen igen og så ud i stævnen. Smukt så det ud, med den forreste mast ragende højt op i vandet. Bakken er efterhånden også til at komme ind under, men den rustne stålkonstruktion ser noget skør ud og det frarådes at svømme derind. Et forestående kollaps kan komme når som helst, måske efter endnu et par vinterstorme. Nå, nu er det ikke alle der er så dumme som mig, så jeg skulle lige ind og vende og stikke poterne i mudderet. Eller leret/sandet. Det er så hamrende hårdt at grave i. Jeg fik dog den ene hånd godt dybt ned, hvor der blev lidt mere plads og mærkede tydeligt en dørknop, hvor låsetøjet gik som smurt i olie, når jeg drejede på den.

Søsol – dem var der mange af!

En time gik hurtigt, stadig ingen deko, men jeg tog en helt langsom opstigning. Vandet var klart i hele vandsøjlen og et par meter over vraget, kunne man allerede se solen danse i overfladen. Jeg spejdede ud i det grønne vand, det er makrelsæson og har altid været på ønskeseddelen, at se den pelagiske torpedo komme svømmende forbi i en stime.

“Pelagisk torpedo” – det er vist ikke denne her ising der menes!

Den oplevelse udeblev dog. Jeg tog lige et par min stop på 5 meter, bare lige for en sikkerhedsskyld, her var der dog en smule strøm og man skulle holde godt øje med brandmændene. Jeg tog handskerne af og tømte dem for mudder, vandet var dejligt varmt og forfriskende.

Buskhoveder, dem var der også mange af!

Det er vist længe siden vi har haft en nøgensnegl  Stor tritonia

Tilbage i båden, var der kun tilbage at drikke nogle øl og vente på Kasper. Han havde også et langt dyk og hvis det ikke havde været for de restriktive alkoholregler på land såvel til vands, i særdeleshed i svensk farvand, ja så havde vi sikkert siddet derude endnu, for stemningen var høj.

Rokkeæg – så er de voksne nok også dernde!

Så er sidstemand også ombord!

Alt har en ende og vi kom sikkert i havn, fik rigget af, spist junkfood og alle var glade, klar til endnu en gang at tage udfordringerne op ude på havet. Det er ikke så svært!Henrik