16/10 2013

Hjem til OttoEfteråret nærmer sig, så det er om at komme i vandet når lejligheden byder sig. Østersøturen blev lavet om til en tur fra Helsingør, hvor forholdene så lovende ud. Jeg ankom til havnen med min båd som den sidste og måtte vente en rum tid på, at der blev plads til at komme forbi alverdens materiel. Bådoptagningen var startet, og havnens megatraktor fyldte det meste af havnen. Der blev endelig plads til os, vi fik sat båd i, rigget til og så var der en kort sejltur til vraget i totalt havblik. Hurtigt fik vi smidt loddet, og der var ikke ret meget overfladestrøm. Kasper “tilbød” at binde på og kom hurtigt i vandet efterfulgt af undertegnede. Strømmen nåede kun 3-4m ned, herefter vendte den totalt, men ikke speciel kraftig. Ikke langt ned af tovet tonede daviderne allerede frem på brobygningen, og jeg slap tovet og tog et solidt greb om mit håndspyd, jagten var gået ind. Der hvilede et vist pres på mig, svigerfar kom på besøg senere, og jeg havde lovet frisk fisk på bordet. Det tog dog et stykke tid, før den første rødtunge var i posen, efter at have passeret et par undermålere. Jeg var ellers begyndt at se mig om efter en alternativ torsk, og panikken bredte sig da, der heller ikke var nogen af dem. Lige inden den første gode tunge materialiserede sig frem på kanten af det forreste lastrum, overvejede jeg at nakke nogle buskhoveder, hvor mange går der til af dem til 3 personer? Det kom dog ikke så vidt. Efter at have fået hul på bylden, kom der hurtigt 3 tunger mere i posen, og jeg kunne koncentrere mig om andre ting også. Sigten var 7-8m der, hvor Kasper ikke havde været og selv med utallige dyk på Otto, så kunne jeg endnu engang blive imponeret over det flotte vrag og alt det liv, der var dernede. Jeg havde tanket en nitrox 36 og med en hæderlig bundtemperatur på 12 grader, så blev det et langt dyk.

Lakridskongen

Jeg kom vraget rundt et par gange og studerede alle de nye indtryk, der kommer på vraget, efter at strømmen har haft hårdt fat i sandet i vraget. Nye huller kommer til, der næste gang kan være fyldt op. Når sigten er god, så får man dem alle bundet sammen, og det giver et godt overblik over, hvordan sådan en gammel damper er skruet sammen. Efter en god time på bunden, så havde der lige sneget sig et par minutters deko på, og jeg fandt tovet for at trække mig op. Sjov fornemmelse, når top og bundstrøm er modsat rettet. Jeg kom op på stoppet og kunne ligge totalt afslappet lige i strømslækket mellem de to vandmasser og kunne nyde, at brandmændene var kraftigt aftagende, men alligevel nok til at jeg var underholdt med at se hestemakrellerne boltre sig mellem trådene.Kasper holdte vagt i båden, og hurtigt gik vi ombord i nogle fantastiske chokoladeovertrukne lakridser. De var så gode, at da Allan fik viklet sig ind i stigen i den ellers moderate strøm, så varede det lige lidt, inden vi tog ham seriøst og fik slækket på tovet, så han kunne genfinde balancen på stigen. Lakridserne knasede gudskelov så meget endnu, at vi ikke fik det fulde udbytte af Allans efterfølgende verbale tordenvejr. Jeg kunne gennem sukkerrusen lige ane noget med “useriøse”, “tæt på episode” og at “vi bare skulle vente til Sten Nordstrøm i sikkerhedsudvalget fik det for øre”.Vi hyggede os mellem dykkene, men allerede efter 45 min, så var det tid igen. Der var jo det med svigerfar til middag, og Kasper og jeg hoppede i dybet igen. Lyset var kraftigt aftaget, og det havde ligesom hjulpet på tungernes mod på at komme frem fra gemmestederne. Der røg hurtigt et par i posen, og på et tidspunkt havde jeg også lige en halv aftale med pæn torsk på 6-8kg, der lå nede i vraget og gemte sig. Jeg kunne flytte lidt rundt på den med mit håndspyd og fik lagt den til rette for et ordentligt stik, men det var ligesom om den blinkede til mig, og jeg fik et øjebliks stik i hjertet og lod den gå. Eller også var det fordi jeg allerede havde ophobet mig en betydelig efterbelastning ved håndvasken med at rense og filetere tunger.Jeg svømmede ud på bunden og rundede agten, hvor der ligesom er et lille stenrev helt op ad vraget, samt en del nedfaldne vragdele. Her dybt under vraget stod flere rigtigt flotte torsk, men det var stadig tunger eller ingenting. Under skruen lå noget pladeværk og herunder fik jeg et syn, der fik pulsen op. Rødtungerne lå i lag! Jeg kunne tælle 5 stk. og alle i betydelig størrelse. Jeg fik behændigt lagt dem til rette ovenpå hinanden så et multimegafangststik kunne udføres, men blev afbrudt da en brød ud af flokken. Jeg trak kniven og fik pacificeret den uden for meget virvar og resten havde ikke anet uråd, der var dog lidt opbrud i formationen, men yderligere 2 faldt for mit hemmelige våben. 3 på en gang er dog ikke så ringe og med de andre i posen, var jeg oppe på 10 stk. og aftensmaden til svigerfar var hjemme, lidt til fryseren og ikke mindst, olie på vandene til min nabo, der blev nødt til at lukke heste ind, imens jeg lå her på 30m vand og havde bukkefeber. Alt har dog sin ende, og jeg havde brugt for meget tid på “dybet”, og der var rendt noget deko på, så jeg ilede mod tovet, for at tage mine 10 min straf for den korte overfladetid.

Tunge-kvoten er vist opbrugt!

Hestemakrellerne var efterhånden blevet modige i tusmørket og en flok forlod deres brandmand og kom over på tovet til mig. De søgte ly omkring hovedet på mig, men da jeg blev nødt til at ånde ud, så for de ud i det grønne vand, men ak, deres brandmand var allerede ført langt væk med strømmen. Er der nogen der ser dem, så tag godt i mod dem. Måske de flakker rundt endnu.

Ingen øl, men en måneskinstur…

Allan havde også fået posen fuld og alle var glade. Kasper mest for lakridserne, ogSteffen for ikke at have glemt noge,t da han hoppede i vandet, udover blybælte og feederslange til dragen. Malurten i bægeret på sådan en perfekt aften var, at der kun var 2 øl til deling, så dem tog Steffen og jeg. Hvad værre var, Allan og Kasper syntes ikke en gang at det var et problem. Alt i alt, alle havde gode dyk, vi blev ikke nævneværdigt uvenner, og vejret kunne ikke blive bedre på sådan en oktoberdag. Over and out. Henrik