5/3 2014
Otto og Cimbria En herlig vejrudsigt, som lovede svag skiftende vind og opklaring, afgjorde hvad eftermiddagen skulle bruges til. Peter og jeg kom godt nok først, men jeg er så begejstret over hvad denne dag bød os, at jeg ikke kan lade være at skrive.Samlet i havnen, fik vi grinet lidt over en debat på nettet, som handlede om hvor vidt det er sikkert at dykke, dagen efter at man har fået sig en drink. Eller om at det er forsvarligt, at tage sig en øl eller to på vej hjem fra dykning. Sjov at tænke på, at de som har størst lyst at ytre sig og som er ivrigst efter at lave regler, hverken drikker eller dykker noget af betydning. Men de er altid den gode morals vogtere. Nå, men i dag var det i hvert fald for koldt til at drikke øl før dykket og man kan også dårligt nå det, på de 5 minutters sejltid der er til Otto. 
Strøm
Jeg havde taget en ekstra trøje på, fordi vi havde aftalt 2 dyk og derved længere tid på havet i en åben båd, det er jo ikke rigtig forår endnu. Men jeg havde fejlvurderet opdriften af denne merbeklædning, så inden jeg kunne nå at tømme dragten for luft så jeg kunne dykke, havde jeg passerede bøjen med 2,5 knobs fart og blev samlet op igen ikke uden hånlige kommentarer. Jeg gjorde klar til et nyt forsøg, denne gang blev jeg smidt af endnu længere foran bøjen, men denne gang i en forkert vinkel. For selvom jeg nåede ned på knap 8 meters dybde, med alt hvad jeg havde af kræfter i benene, kom jeg aldrig helt tæt på bundtovet (faktisk drev vi på et tidspunkt med 2,8 knob).
Jeg måtte bøje mig for ungdommen, Henrik sprang i og gjorde fast i fin stil og jeg fulgte efter, denne gang uden besvær og nu blev jeg så belønnet for mine anstrengelser. Der var en fantastisk sigt, mange steder omkring 10 meter og jeg svømmede hele vraget rundt. Ude i stævnen lå jeg på havbunden 31 meter nede og kunne betragte hele stævnen 7-8 meter over mig og solen som nu var brudt gennem de lette skyer, kunne tydelig ses her nede fra. Der var så lyst på vraget, at det faktisk tog lidt af oplevelsen at tænde lygten. Men det gjorde jeg nu alligevel, så jeg kunne kigge ind i krogene hvor nye detaljer dukker op fra dyk til dyk, efterhånden som vraget går fra hinanden og sand og mudder forsvinder og det er gået stærkt det sidste års tid. Efter et indtryksfuldt dyk, var jeg atter på vej mod overfladen. På omkring 10 meters dybde, stoppede jeg op i et helt strømfrit bælte, for at børste mudder og rust af dragten, det var ikke muligt at stoppe op længere oppe og dekompression er udelukket i den strøm. Jeg vendte mig mod overfladen og mens jeg betragtede bunden af båden og tovet, som blev presset af strømmen så det vibrerede i en bue, opdagede jeg, at jeg herfra kunne se mågerne flyve omkring på himlen, men overfladen var også spejlblank.
Otto på overfladen
Vi havde tidligere på grund af strømmen talt om at Kasper og Peter skulle binde af og at vi ville tage 2. dykket på et andet vrag og da de havde bundet af og var ombord igen, sejlede vi mod vraget af Cimbria, en hjuldamper som sank i 1858. Her var der bare omkring 1 knob strøm, så det var noget lettere at håndtere. Også her var sigten rigtig god, men desværre opdagede jeg hurtigt, at vraget har fået et læs sand siden jeg var her sidst (5-6 år siden). Meget af det agten for maskinen, er nu helt dækket af sand. I midten bag maskinen er der hulet ud, så det øverste af vægge og skabe er blevet synligt, men samlet set er der nu mindre vrag synligt. Jeg svømmede herfra forbi skovlhjulet i bagbord side og fortsatte helt op i stævnen, som tidligere har været helt dækket af sand, men her er der modsat i agten forsvundet en del. Ude foran stævnen er der nu hulet ud, så de forreste 2-3 meter af vraget hænger frit i vandet, det som har været fine træudskæringer omkring bovsprydet er nu noget frønnet, men der er tydeligt at se alligevel. Pullerterne og det store tværstillede ankerspil, er også kommet op på den rigtige side af sandet og lad os håbe, at der med tiden forsvinder endnu mere sand.Efter 40 minutter i det lune bundvand, var det atter op i luften som føltes temmelig kold, selvom der absolut ingen vind var. Men hvad betyder temperaturen, efter sådan et par dejlige dyk.Allan Jensen