19/02  2014

Da jeg kom et kvarter efter officiel mødetid, var jeg allerede forberedt på at skrivetjansen ville lande på mit bord og ganske rigtigt, fremme på havnen var de øvrige gaster (Allan, Kasper, Kim) og kaptajnen kommet og ventede blot på, at formanden fik hentet et kort til bommen (Eftersom vores klub-kort på mystisk hvis ikke var på sin plads).Med høj hastighed og vanlig tilskyndelse af kaptajnen fik vi læsset båden, og vi kunne stå ud af havnen relativt kort efter ankomst. Vel ude kunne vi konstatere at den opklaring, som var lovet af DMI var knapt så klar, men selv på et par sømil kunne man ane skibenes omrids, så kunne de vel også se os. Kaptajnen havde allerede på forhånd klargjort lod og tovværk, så det var blot at smide det over bord, så snart vraget var lokaliseret. Der var en smule uorden i linen på vejen ned, og kaptajnen måtte lige kontrollere en ekstra gang, at det lå som det skulle, eftersom han selv havde tilbudt at binde på. Han blev smidt oven på bøjen og væk var han.

Mand over bord – eller noget..

Næste mand var Kasper, som også hurtigt fik gjort sig klar så han kunne følge Henrik til bunden. Han var faktisk så ivrig, at han 10 meter før vi når bøjen (mod strømmen) vælger at hoppe i vandet. Meget optimistisk prøver han at svømme op til bøjen, men opgiver hurtigt og griber i stedet et tov fra båden og Allan kan herefter bugserer ham op til bøjen, hvor han endelig kan komme under vandet, mens vi binder båden på. Lidt efter fulgte også Allan og herefter kunne skribenten gøre sig klar sådan, at formanden kunne få lidt fred på dækket. Da jeg hoppede i var strømmen lidt mere end forventet, men med et godt tag i torvet gik det hurtigt mod vraget, som tonede frem et par meter før jeg ramte det.

Næste mand i med godt fat i tovet!

Der var bundet på i den bagerste david og turen gik straks agter mod den ommøblerede del af Otto, som indeholdt massevis af både nøgensnegle og buskhoveder. Herefter gik turen op til stævnen, hvor der også er sket en massiv flugt af både sand og stålplader. Spændende at se hvor længe vraget bliver stående op…

Støvle af dårlig kvalitet – syningen er røget…

Der var sommerlige 8 grader på bunden, og med en god nitrox var der rigeligt tid til at se eftervirkningerne efter Bodil. Efter at have brugt lidt tid i bro-området var tiden dog alligevel moden til at returnere til overfladen, hvor en pose nærende kanel-gifler ventede.

Mange nøgensnegle

I båden blev giflerne fortæret med de sædvanlige røverhistorier, og Henrik kunne berette at også i dag havde kystvagten været interesseret i den ”lille” sorte båd – dog var de ikke i samtalehumør og var blevet på lidt større afstand. Til sidst kom også Kim tilbage i båden, og vi kunne få bjærget stige og flag og få knappet en stribe øl op og lige akkurat holde varmen i de 2 sømil, der var ind til havnen.

Pakket og klar!

Tak for en god tur. Steffen