S/S Birgit og S.S Emil Retzlaff

15/11 2012

S.S Birgit og S.S Emil RetzlaffFørst var det meningen at vi skulle i Storebælt med min båd. Der var dog lidt knas med lyset på traileren og da vi sikkert ville køre ud og hjem i mørke, så var det no go. Steen blev ringet op efter at jeg havde opgivet at få lyset til at virke, nødplan med Havkasse og gasse blev iværksat. Jeg vurderede dog at der ville blive for barskt i Storebælt til Havgassen, men at der derimod ville være fint i Øresund omkring Helsingør. Som sagt så gjort.Jeg sov  længe, da jeg kun skulle fra Fredensborg til Helsingør og ankom som den første på havnen. Lidt efter lidt dryssede folk ind på havnen, med Havgassen som sidste mand, noget med at Juhl vist også sov længe.

KronborgFine forhold

Da vi skulle til at sejle, opstod der lidt tekniske problemer, mest med Steens specialmaskesituation og han matte resignere for videre dykning. Som en gentleman tilbød han at sejle med alligevel, eller vente i havkassen på havnen, han skulle jo trække hjem. Ja, det var nu fristende, dels fordi så ku han sgu lære det, men også fordi eneste alternativ var at lade ham køre hjem i havkassen og så måtte jeg trække båden hjem. Det ville give en Helsingør – Farum – Fredensborg  tur for meget, men selvfølgelig det eneste rigtige at gøre. Hej hej Steen og så var vi flyvende ud over bølgen blå.

Otto blev fredet for videre tiltale og ville ikke blive savnet for en tid og vi stævnede mod S.S Birgit, her var der ok plads til den reducerede skare på 4 personer.  Ingen som helst strøm og heller ikke vind, lidt gråvejr, men mildt for årstiden. Thomas bandt på med Rune lige i hælene og da Thomas en rum tid efter atter stod på stigen og berettede om god sigt, ingen strøm og masser af fisk på vraget, ja han havde sågar selv fanget en god torsk, så skyndte Juhl og jeg os i vandet. Jeg fik et lille forspring og mødte Rune lige ved tovet  der var bundet på i agter i styrbord side, han faktede over mod skorstenen der stadig står en god meter op. Jeg kunne hurtigt regne ud at der ville være noget spiseligt nede i den og ganske rigtigt, en stor rødtunge gled lige over kanten da jeg ankom og forsvandt ned i vraget, dog ikke længere end at jeg fik fat i ørerne på den. Herefter gik turen rundt om det lille fine vrag og flere tunger måtte lade livet. Der stod fine store torsk i begge ender af vraget, dem havde jeg dog nok af i fryseren og de fik lov til at møde deres skæbne når  Juhl kom forbi.  Vraget var fyldt med småkryb, små nøgensnegle overalt, samt rigtigt mange flotte rejer.

Nøgensnegl Det er så populært med nøgensnegle for tiden, jeg vil ikke være udenfor

Vandtemperaturen var hele 12 grader og med nitrox 36 på flaskerne, så havde jeg masser af tid, fik 45 min på bunden uden deko (vraget ligger på 23-30m), uden at fryse eller nogen andre former for ubehageligheder. Henrik forlod vraget lidt før mig og jeg bandt af, det var dog noget mere ubehageligt i overfladen, her var det 8 grader, men når der ikke var nogen tidsstraf, så var der jo ingen problemer.

FiskBilleder af fisk er jo også populært

Det blev efterhånden hæderligt vejr, vi kunne se opklaringen mod nord og med lidt held ville det blive solskin inden vi skulle i havn. Emil Retzlaff blev valgt til dagens andet dykkermål når vi nu havde så fine forhold. Emil kan godt være lidt af en prøvelse at finde rundt på i dårlig sigt. Samme rutine som på 1. dykket og da det blev min tur kunne jeg konstatere at sigten var mindst lige så god som på Birgit, dog var der kommet lidt strøm på bunden. Jeg tog den rundt på brobygningen, fandt mig et par tunger mere og valgte et sted at flytte lidt sand. Det blev også til en tur mod stævnen, men der var dog lidt turbulent omkring lastbunken og jeg valgte at vende om. Efter 40 min nåede jeg lige op ad tovet før Henrik og slap for afbinding. Jeg så Henrik fumle med kæde og lod og nød den gode sigt op ad tovet. Over termoklinlaget blev sigten fremragende og jeg kunne se Havgassen ligge og vugge i solskinnet der var brudt frem. Tilbage i båden var der kun tilbage at nyde en forfriskning imens vi tøffede ind, solen varmede ligefrem.

Sommer?  Mange sommerdage i år der var værre

Vi fik rigget af og jeg fik lokket Thomas og Henrik med forbi min egen båd, så de lige kunne hjælpe med mit lysproblem. Og sørme om det ikke var en god idé. Hvem har dog fundet på at pærer godt kan være sprunget uden at selve glødetråden er det!!??
Henrik