Speedbådsførerbevis i hus

Det skete i det herrens år 2010, den 17 dag i den 10 måned!

Speedbådsførerbevis i hus

Med vanlig sikkerhed (kender godt den med at lyse under en skæppe) har alle bestået speedbådsførerprøven – 100% intet mindre! Stort tillykke til Lis, Lennert, Kasper, Søren, Rune, Jess, Mette, Kenneth & Christoffer.

Vi har holdt to teoriaftener, en praktisk runde og selve prøven. Total omkostning 300 kr. per hoved, heraf 200 kr. til prøven. Billigere kan det kun gøres ved at lave serien større!

En flok havde sikret at båden var i Skovshoved til kl 13. De påstod at de havde dykket rigtigt mange gange i løbet af formiddagen – ingen dyk over 6 meter! Det kan vi da ikke skrive, de fleste vil tage det som bekræftelse på det de længe har fornemmet 🙂

Af hændelser fra teoriaftenerne skal der ikke berettes det er alt for uhyggeligt; specielt Kasper og Sørens mandsopdækning af Lis, krævede noget af alle andre, og er ikke for sarte ører (øjne) 😉

En enkelt skipper i Rungsted fik også en omgang; frit refereret: ”Pas på mandens motor!” Skipperen bemærkede: ”Ja, den er dyr!” modsvaret kom prompte: ”Vores er dyrere!”. Kenneths situationsfornemmelse bevirkede en hastig retræte, så Lis ikke videre skulle blamerer sig/os.

Træningen foregik i solnedgangens flotte skær på fladt vand, så derfor måtte prøven ligeledes være på fladt vand. Det blev faktisk så fladt at Censor var på kanten til at udsætte prøven. Vores held var at han havde overvåget træningen og set at vi udførte manøvrer til UG også de mere vanskelige til- & fra-lægninger.

Så aspiranterne stod ud, dog lige med en tillægning til Censors båd for at hente en ekstra redningsvest, så alle kunne prøves i båden på en gang. Søren svedte vist lidt ekstra ved den tillægning – tænk at smadrer censors båd inden prøven! Søren fik UG på tillægning, men UG minus i at sejle langsomt! Næste gang jeg siger ”LANGSOMT” så husk det! Det er i frigear eller tomgang! Lige netop styrefart 😉

Hvad der derefter skete kan kun deltagerne referer, jeg stod og hyggede på molen med Teddi som, solidarisk havde lånt Manleys bil for at hente sine nøgler, så hans egen kunne flytte sig ved egen hjælp.

En studines oplevelser:

“For at bestå speedbådsprøven skulle vi gennemføre på bedste matrosvis et omfattende teori og praktisk kursus af ca 2 x 1 time plus 2. Der var sat to datoer af til teori undervisningen – nogle kom begge dage, andre ingen og så var der os der dukkede op en enkelt gang for at høre om der nu var noget, vi ikke vidste på forhånd. Det er jo lige med at holde styr på vigeret, læ og ly, bagbord og styrbord samt rød og grøn!

De praktiske øvelser foregik fra Rungsted Havn en skøn solskinseftermiddag og omfattede alt fra forlæns parallelparkering, forlæns og baglæns i bås, mand over bord øvning samt meget meget MEGET langsom sejlads – som viste sig nok at være den sværeste øvelse for de fleste af os, på nær Mette som viste karakter af mønsterelev. Ikke alle øvelser var lige nemme og nok den ikke helt MEGET langsomme fart var nok skyld i de fleste glippere. Men som alle jo ved så gælder loven om at øvelse gør mester!!!

Selve eksaminationen fandt sted fra Skovshoved Havn, hvor Henrik Rasmussen havde hyret en god-gammel-bekendt-censor. Han var vist så meget god-gammel-bekendt at han godt kendte til Havbassernes spidskompetance. Meget modigt af ham gik den første øvelse ud på at sejle over til hans fine båd og hente et par redningsveste (redningsveste er sådan noget man skal have med i båden, når man skal til prøve, red). Jeg tror, at vi fleste var lykkelige over at det ikke var os, der blev sat som første kaptajn, men man kunne nu ikke se at kaptajnen havde festet hele natten og lagde fint til i bagenden på censors båd.  Og så gik det ellers ud af havne området på bedste havbassemanér. På tur lavede vi så de indøvede øvelser og det er nu nok en af de mest hyggelige eksaminationer jeg i min mange-årige studiekarriere har været udsat for. Alle bestod med bravur – alle lavede nu også mand-over-bord, planing, og parkerings øvelserne som mønster elever.  Spørgsmålene blev også svaret som om vi vidste, hvad vi snakkede om!  – jeg selv skyndte mig at komme censor i forkøbet og valgte mit eget spørgsmål. For er der noget vi havde øvet ekstra i, så var det noget om promillegrænser.

Tilbage ved broen blev der fejret med øl og sodavand samt Kenneths hjemmebragte kager – tak til Henrik Ras og Kenneth! Og så mangler vi bare noget godt sejlevejr……” Slut på en studines oplevelser

Efter kysten var sejlet tynd kom båden i havn, foretog en tillægning. Så kunne Mette og Søren stille op til fotografering og tage hjem til børn og hund! De andre blev derefter efter tur heglet igennem til og fra lægning.

Vel ankommet til broen – uden uforudsette hændelser, nåja! Model både, robåde bl.a. 8 med styrmand, matchracerer, …osv. Men med sikker fart kom alle igennem.

Havkassen med chaufut – ham der partout ville have et farvelkram af Lis, for at kører! Tak til ham for transporten og Lis for at sikre at det gik hurtigt og i god stemning.

Tillykke til alle.

Henrik (Den stolte underviser)